Honninghjerter
Det skal du bruge: til 10 honningkager
Det skal du bruge:
Dej:
150 g honning
150 g brun farin
125 g smør
2 æg
350 g hvedemel
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt nellike
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. hjortetaksalt
Overtræk:
400 g mørk chokolade
Pynt:
Glansbilleder, sukkerperler eller glasur
Sådan gør du:
Dej:
- Smelt honning, farin og smør og lad blandingen køle lidt af.
- Pisk æggene i honningblandingen. Bland mel, krydderier og hjortetaksalt i en skål og kom det i dejen (drysset gennem en sigte).
- Rør dejen godt sammen, dæk den til med husholdningsfilm og lad den hvile i køleskabet i 2-3 timer.
- Tænd ovnen på 200 grader – traditionel ovn
- Ælt dejen godt igennem på et let meldrysset bord og rul den ud i ca. 1 cm tykkelse (ca. 35 x 35 cm).
- Stik hjerterne ud med store hjerteforme (ca. 14 x 14 cm) og læg kagerne på plader med bagepapir - der skal være 2-3 cm mellem kagerne. Saml dejen og rul ud på ny til du har 10 store hjerter.
- Honningkagerne bages ved 200 grader i ca. 7 minutter, en plade ad gangen, midt i ovnen.
- Lad kagerne køle af inde de lægges i en plastikbøtte.
- Dæk hjerterne med bagepapir og et hårdt opvredet viskestykke i mindst et døgn - så bliver honningkagerne bløde. Kagerne må gerne stå i op til 3 døgn, så bliver de endnu bedre.
Chokoladeovertræk:
- Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Pensl honningkagerne med et tykt lag chokolade.
- Læg honningkagerne på et stykke bagepapir, pynt med glansbilleder, guldglimmer eller hvad i selv syntes og lad chokoladen stivne.
Nyd kagerne under et varmt tæppe, mens I lytter til jeres favorit Christmas hits.