Det skal du bruge:
DEJ:
3 dl sødmælk
1 spsk. sukker
25 g. gær
375 g. hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
40 g. smør
1,5 tsk. salt
FYLD:
1 spsk. olie
1 løg
2 fed hvidløg
400 g. hakket oksekød
200 g. gulerødder
150 g ærter
1 tsk. paprika
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. oregano
3 spsk. tomatpure
Salt og peber
1 æg. til samling og pensling
Sesamfrø til toppen
Sådan gør du:
DEJ:
1. Smelt smørret i en gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt mælken, lad blandingen stå til den er lun.
2. Smulder gæren, og rør det ud i mælken.
3. Tilsæt sukker, salt og fuldkornsmel og ælt
4. Hvedemelet røres i lidt ad gangen, til dejen er blød og smidig.
5. Dæk dejen med et viskestykke og lad den hæve ved stuetemperatur i 1 time.
Mens dejen hæver, laves fyldet.
FYLD:
1. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side at rivejernet.
2. Hak løg og hvidløg fint.
3. Kom lidt olie på en pande og steg løg og hvidløg ved middelvarme til løgene bliver blanke.
4. Tilsæt kødet og brun det godt af.
5. Gulerødder, ærter, tomatpure og krydderier tilsættes kødet, og steges et minuts tid.
6. Smag til med salt og peber.
7. Tag panden af varmen, og lad fyldet køle af mens dejen klargøres.
PIROGGER:
1. Del dejen i 24 lige store dele.
2. Form dejstykkerne til runde boller, og rul dem herefter til flade cirkler med en kagerulle.
3. Læg en spiseske fyld på den ene halvdel af dejcirklen
4. Pisk ægget sammen, og pensel dejcirklen hele vejen rundt i kanten som en slags lim.
5. Fold cirklen sammen på midten, så den danner en halvmåne.
6. Luk nu dejen rundt i kanten ved at trykke samlingen sammen med en gaffel.
7. Læg piroggerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i 30 minutter.
8. Varm imens oven op til 200 grader, varmluft.
9. Piroggerne pensles med sammenpisket æg, og drysses med sesamfrø.
10. Bag piroggerne 12-15 minutter ved 200 grader.
11. Køl piroggerne af på en bagerist. Spis dem lune eller læg dem i køleskabet hvis de skal med i madpakken dagen efter. De kan sagtens tåle at komme i fryseren, hvor de kan holde sig i op til 3 måneder.
Tip: Piroggerne kan også laves med en rest kødsauce eller chili con carne, supplere eventuelt med kogte linser fra dåse.