Syltede rødbeder

Syltede rødbeder

Det skal du bruge: 

1 kg rødbeder

Lage:

1 liter lagereddike

1 kg sukker

½ liter vand

1 spsk. peberkorn

1 spsk. sennepsfrø

4 stk. laurbærblade 

Sådan gør du:

Rødbeder:

  1. Vask rødbederne rene for jord og kom dem i en gryde. Dæk rødbederne med vand.
  2. Bring vandet i kog og lad rødbederne koge til de er møre, ca. 30-50 minutter afhænger af størrelsen på rødbederne.
  3. Hæld vandet fra og overhæld med koldt vand, gentag et par gange.
  4. Smut skrællen af rødbederne.
  5. Skær rødbederne i skiver og kom dem på rene og skoldede glas. Glasset skal have et låg der kan slutte helt tæt.

Lage:

  1. Kom alle ingredienserne i en gryde og kog op, til sukkeret er opløst.
  2. Hæld den varme lage over rødbederne i glasset, så rødbederne er helt dækket med lage. Luk glasset og opbevar det mørkt og køligt.

Hvis man vil have rødbederne til at holde længere, kan man tilføje 1 spsk. atamon til lagen inden den hældes over rødbederne.