Jordbær og rabarber er for mange smagen af den danske sommer. Det er tæt på det perfekte smagsmatch, med både det søde og syrlige nuancer, der kan bruges i det søde og salte køkken.
Madborgerskab har kombineret disse to sommerklassikere i en lækker flødeis, som alle burde have i fryseren til en varm sommerdag eller for at fejre at skolernes sommerferien står for døren.
Det skal du bruge:
Jordbær-rabarber is:
130 g jordbær
100 rabarber
150 sukker
1 dl. minimælk
1 dl piskefløde
1-2 tsk. citronsaft
Overtræk og pynt:
200-300 g hvid chokolade
1-2 spsk. frysetørret jordbærstøv
1-2 spsk. skovbær knas
Sådan gør du:
Bring jordbær, rabarber og sukker i kog i en gryde, og lad det simre i ca. 5 minutter.
Blend massen med en stavblender.
Si massen.
Bland jordbær-rabarber-pureen med mælk og fløde, og smag til med citronsaft.
Fyld purren i ispindeforme, og sæt dem i fryseren, hvor de skal stå natten over.
Overtræk og pynt:
Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og hæld den op i et højt smalt glas.
Tag én ispind ud af fryseren, dyp den i chokoladen, pynt straks med, rabarber- og hindbærstøv, og læg den tilbage i fryseren. Gentag med resten af ispindene.
Tip: Arbejd hurtigt og med beslutsom hånd, når du overtrækker ispindene, ellers når chokoladen at størkne inden der kommer pynt på.
Prøv jer frem med andre former for chokolade, forskellige typer drys og find jeres favorit. Mulighederne er mange, prøv fx mælkechokolade, hakkede pistacienødder og lidt rålakrids.
Vil du vide mere?
Kontakt Sune Hybel Olsen på suhol@vallensbaek.dk eller telefon 4797 4111 eller Stine Elmer Madsen på stema@vallensbaek.dk eller telefon 47974112