Skærverne på letbanestrækningen i Vallensbæk skal nu pakkes og komprimeres med det, man kalder en stoppemaskine.
Det arbejde kommer til at foregå fra lørdag den 27. april til søndag den 28. april på hele strækket fra det nu afspærrede område på Søndre Ringvej og op til Køge Bugt Motorvejen. Arbejdet foregår fra kl. 08:00 til 18:00 begge dage.
Ingen trafikale gener
Hovedstadens Letbanes entreprenører arbejder primært i selve sporet, og arbejdet giver derfor ikke trafikale udfordringer. Det må dog forventes at støje, men kun i begrænset omfang, da arbejdet med stoppemaskinen hele tiden rykker sig på strækningen.
Stoppemaskinen har tidligere været i brug på andre dele af letbane-strækket. Billedet er fra 2023.