Uddannelseshjælp

Unge under 30 år uden uddannelse får uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp.

Du skal være tilmeldt som ledig, hvis du vil ansøge om uddannelseshjælp. Du melder dig ledig på jobnet, og når du skal søge uddannelseshjælp, skal du møde op i Jobcenter Vallensbæk.
 
 
Indhold fra borger.dk

Hvis du er under 30 år og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, tager kommunen udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.

Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp:

  • at du er under 30 år
  • at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
  • at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

De første samtaler med kommunen

Senest en uge efter, du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første af mindst 4 samtaler, hvor kommunen skal vurdere, om:

  • du er åbenlyst uddannelsesparat, dvs. at du umiddelbart kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne
  • du er uddannelsesparat, dvs. at du kan gå i gang med en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse
  • du er aktivitetsparat, dvs. at du ikke kan påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse.

Kommunen har allerede ved den første samtale mulighed for at vurdere, at du er åbenlyst uddannelsesparat. I helt særlige tilfælde kan kommunen også vurdere, at du er aktivitetsparat. I alle andre tilfælde kan kommunen først efter 3 måneder vurdere dig som enten uddannelses- eller aktivitetsparat.

Satserne for uddannelseshjælp er på niveau med SU-satserne. Hvis kommunen vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til et aktivitetstillæg, hvis du deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Kan du på grund af din situation ikke deltage i tilbud – fx ved alvorlig sygdom – skal du have aktivitetstillæg alligevel. Du kan som udgangspunkt få aktivitetstillægget, når du har fået uddannelseshjælp i 3 måneder.

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er uddannelsesparat

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er uddannelsesparat
Persontype  2025
Under 25 år, hjemmeboende  3.015
Under 25 år, udeboende  6.997
25-29 år, hjemmeboende  3.015
25-29 år, udeboende  6.997
Forsørger under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud  9.794
Enlig forsørger under 30 år
 13.995
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12.
svangerskabsuge
 12.770
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er forsørgere
 16.972
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er udeboende
 12.770

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat

Uddannelseshjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat
Persontype  2025

Under 25 år, hjemmeboende

 3.971 inkl. Aktivitetstillæg
Under 25 år, udeboende  8.231 inkl. Aktivitetstillæg
25-29 år, hjemmeboende  12.770 inkl. Aktivitetstillæg
25-29 år, udeboende  12.770 inkl. Aktivitetstillæg
Forsørger under 30 år med eget barn i hjemmet, uden ret til børnetilskud  16.971 inkl. Aktivitetstillæg
Enlig forsørger under 30 år
 16.971 inkl. Aktivitetstillæg
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12.
svangerskabsuge
 12.770 og ingen aktivitetstillæg
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er forsørgere
 16.972 og ingen aktivitetstillæg
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og
er udeboende
 12.770 og ingen aktivitetstillæg

Hvis du deltager i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU), er du fritaget for formuereglerne i uddannelseshjælpen.

Hvis kommunen vurderer, at du er åbenlyst uddannelsesparat, skal du hurtigst muligt i gang med en uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Du bliver derfor bedt om at komme med forslag til uddannelser og søge om optagelse på en eller flere af dem. Indtil du starter på din uddannelse, skal du i videst mulig omfang arbejde og forsørge dig selv.

Alternativt skal du arbejde for din uddannelseshjælp i fx en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution.

Hvis kommunen vurderer, at du er uddannelsesparat, vil kommunen hurtigst muligt igangsætte en indsats der skal hjælpe dig til at blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet.

Du kan også få tilbud om en jobrettet indsats uden et uddannelsespålæg, for derigennem at blive mere motiveret og afklaret i forhold til fremtidige uddannelsesmuligheder.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal kommunen sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Kommunens indsats bliver tilrettelagt ud fra dine konkrete ressourcer og behov og fortsætter helt frem til din uddannelsesstart. Hvis kommunen vurderer, du har brug for det, kan du:

  • få mulighed for fx at snuse til forskellige uddannelser og få en fornemmelse af uddannelsesmiljøet
  • få anden hjælp af faglig eller social art
  • få tilknyttet en mentor, som kan støtte dig i tiden op til uddannelsesstart og også under uddannelsen.

Tæt opfølgning frem til uddannelsesstart

Indtil du starter på uddannelsen, vil kommunen løbende følge op på din situation. Du får ret til rådgivning og vejledning.

Når du har haft de første 4 samtaler med kommunen, indkalder kommunen dig til samtaler i det omfang, det er nødvendigt. Det gør den for at sikre, at du har fokus på din uddannelse eller kommer nærmere på en uddannelse i forhold til uddannelsespålægget.

Du vil få hjælp og støtte i overgangen til uddannelse

For at mindske risikoen for, at du falder fra uddannelsen, vil indsatsen for dig fortsætte helt frem til uddannelsesstart. Samtidig skal din kommune lige op til uddannelsesstart have kontakt med den uddannelsesinstitution, som du skal starte på. For din kommune har pligt til at sikre sig, at du starter på den aftalte uddannelse. Kommunen vil få besked fra uddannelsesinstitutionen, hvis du efter uddannelsesstart er i risiko for at falde fra uddannelsen.

Så længe du ikke er startet på din uddannelse, får du uddannelseshjælp. Når du er startet på uddannelsen, får du SU. Kommunen har dog mulighed for at udbetale uddannelseshjælp i en afgrænset periode, hvis du er startet på uddannelsen, inden SU’en er på plads.

Du skal være opmærksom på, at hvis du modtager uddannelseshjælp og SU for samme tidsrum, skal du betale uddannelseshjælpen tilbage.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp. Hvis du uden rimelig grund ikke gør det, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din uddannelseshjælp med 3 gange sanktionssatsen.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem.

Hvis kommunen vurderer, du er aktivitetsparat, vil målet for kommunens indsats fortsat være målrettet uddannelse.

Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Det gælder også, selvom din kommune vurderer, at du ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse.

Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet. For selvom du har særlige udfordringer, skal du sammen med din kommune have et mål om, at du på sigt skal i uddannelse – også selvom vejen til uddannelse kan være lang.

Du kan også få tilbud om en jobrettet indsats uden et uddannelsespålæg, for derigennem at blive mere motiveret og afklaret i forhold til fremtidige uddannelsesmuligheder.

Ret til læse-, skrive- og regneundervisning

Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal din kommune sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Det skal sikre, at du får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse.

Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Så snart kommunen har vurderet dig som aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren skal sikre, at din indsats er koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Din indsats bliver individuelt tilrettelagt

Som aktivitetsparat får du hurtigst muligt en koordineret og systematisk uddannelsesrettet indsats, hvor dine uddannelsesmål er i fokus. Du vil få støtte og hjælp til at blive klar til at tage en uddannelse, og indsatsen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i din situation og dine udfordringer.

Du kan også få tilknyttet en mentor, som kan støtte dig i tiden op til uddannelsesstart og også under uddannelsen.

Du kan få en mentor

Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud mv., har kommunen mulighed for at give mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på højest 6 måneder. Hvis du efter 6 måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, har kommunen mulighed for at give dig et nyt tilbud om mentorstøtte.

Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde.  

Tæt opfølgning frem til uddannelsesstart

Indtil du starter på uddannelsen, vil kommunen løbende følge op på din situation. Du får ret til rådgivning og vejledning. Når du har haft de første 4 samtaler med kommunen, indkalder kommunen dig til samtaler i det omfang, det er nødvendigt. Det gør den for at sikre, at du har fokus på din uddannelse eller kommer nærmere på en uddannelse i forhold til uddannelsespålægget.

Sanktion – hvis du ikke deltager

Hvis du uden rimelig grund ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp, skal kommunen give dig en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være, at kommunen nedsætter din uddannelseshjælp med 3 gange sanktionssatsen. Kommunen skal forud for en sanktion tage højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor skal din kommune altid forsøge at få personlig kontakt til dig, inden de kan give dig en sanktion.

Inden kommunen giver dig en sanktion, skal kommunen vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder, fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, der kan begrunde, at du ikke skal leve op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.

Hvis du får en sanktion og derefter på ny ikke lever op til de krav, som kommunen stiller, fx ved at udvise manglende vilje til at deltage i et tilbud, kan du få en skærpet rådighedssanktion. Hvis du får en skærpet rådighedssanktion, skal kommunen altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.

En skærpet rådighedssanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp i en periode på op til 3 måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem.

Hvis du modtager en af de følgende ydelser:

  • uddannelseshjælp
  • kontanthjælp
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
  • overgangsydelse

er der en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:

  • uddannelseshjælp, kontanthjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
  • særlig støtte
  • boligstøtte.

Loftets størrelse afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig, og hvilken ydelsessats du har.

Loftet betyder, at du kan få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke har arbejde ved siden af hjælpen. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld hjælp i form af en af følgende ydelser:

  • uddannelseshjælp
  • kontanthjælp
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
  • overgangsydelse

Du kan klage til kommunen, hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud mv. Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Indhold fra borger.dk

Skal du holde ferie?

Hvis du ønsker at holde ferie, skal du henvende dig i dit jobcenter.

Du har ret til sammenlagt 4 ugers ferie med uddannelses- eller kontanthjælp, hvis du:

  • har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp uafbrudt i 12 måneder på det tidspunkt du ønsker at holde ferie, og
  • har aftalt med dit jobcenter, hvornår du holder ferie. Du kan højst aftale én ferieperiode ad gangen.

Du har højst ret til 2 ugers ferie ad gangen. 

Du kan ikke modtage uddannelses- eller kontanthjælp under ferie, hvis:

  • du først oplyser dit jobcenter om, at du har holdt ferie efter du har holdt den
  • din uddannelses- eller kontanthjælp har været afbrudt i løbet af de sidste 12 måneder.

Hvis du modtager integrationsydelse, har du ikke ret til at holde ferie med ydelse.

Ofte stillede spørgsmål

Har du den 1. april 2016 optjent 5 ugers ferie, har du ret til at afholde alle 5 uger i det kommende ferieår. Du må dog højst holde 2 uger ad gangen.

Opfylder du ikke kravet om 12 måneders sammenhængende uddannelses- eller kontanthjælp, men ønsker alligevel at holde ferie, så kan du ikke få hjælp i den periode. Du vil derfor blive trukket i din uddannelses- eller kontanthjælp, svarende til det antal dage, du holder ferie.

Ønsker du at holde ferie uden uddannelses- eller kontanthjælp skal du være opmærksom på, at din uddannelses- eller kontanthjælp vil blive stoppet, indtil du genoptager kontakten til dit jobcenter igen.

Modtager du integrationsydelse, har du ikke ret til at holde ferie med din ydelse. Vælger du at holde ferie for egen regning og rejser til udlandet i mere end 2 måneder pr. år, vil det udskyde tidspunktet for, hvornår du igen har ret til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp.

De 4 ugers ferie du må holde, er pr. ferieår. Du må højst hole 2 uger ad gangen
   
Ferieåret er individuelt for alle og afhænger af, hvornår man startede med at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. 

Eksempel:
Hvis du starter med at modtage uddannelses- eller kontanthjælp den 1. april 2016, vil du først have optjent ret til at holde 4 ugers ferie med uddannelses- eller kontanthjælp fra den 1. april 2017.

Dit ferieår vil i dette tilfælde være 1. april 2017 – 31. marts 2018

Der er tale om 12 uafbrudte måneder, hvis du har modtaget hel eller delvis uddannelses- eller kontanthjælp i alle månederne – når blot der er en udbetaling i hver måned, er perioden uafbrudt.

Hvis du har modtaget revalideringsydelse, i form af særligt tilrettelagte projekter, eller særlig ydelse i en periode umiddelbart inden, du begyndte at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, tæller den periode med i de 12 sammenhængende måneder.
Hvis du har været i løntilskud, tæller perioden med i de 12 sammenhængende måneder, hvis du umiddelbart efter dit løntilskudsjob er overgået til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp igen.

Eksempel:

Du har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp fra den 1. april 2014.

Du havde en kort periode på 6 uger fra den 1. september til den 13. oktober 2015, hvor du ikke modtog uddannelses- eller kontanthjælp (det kunne være på grund af ferie for egen regning, midlertidigt arbejde, sanktionering, formueudbetaling og lignende som påvirker udbetalingen af din uddannelses- eller kontanthjælp).

Din uddannelses- eller kontanthjælp har således været afbrudt i over en kalendermåned.

Optællingen af de 12 sammenhængende måneder begynder forfra den 14. oktober 2015. Du vil derfor først kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp under ferie den 15. oktober 2016.

Du skal give dit jobcenter besked om, at du vil holde ferie, før du holder ferie. Hvis du først oplyser dit jobcenter om, at du har holdt ferie, efter du har holdt ferie, vil du blive trukket i din uddannelses- eller kontanthjælp svarende til den periode, du har holdt ferie.

Når du har aftalt ferie med dit jobcenter eller beskæftigelsescenter er det under den forudsætning, at du på tidspunktet for afholdelse af din ferie stadig opfylder kravet om at have modtaget uddannelses- eller kontanthjælp uafbrudt i 12 måneder.

Får du godkendt din ferie af jobcenteret lang tid før du planlægger at holde ferie, skal du stadig kontakte dit jobcenter 14 dage før du skal holde ferie for at få bekræftet, at du stadig kan få uddannelses- eller kontanthjælp under din ferie.

Du behøver ikke at holde ferien samlet, men den skal holdes inden for de efterfølgende 12 måneder.

Der kan ikke gives erstatningsferie, hvis du bliver syg, mens du holder ferie.

Hvis din uddannelses- eller kontanthjælp afbrydes, har du ikke længere ret til uddannelses- eller kontanthjælp under ferie.
Det gælder også selvom du på forhånd har aftalt med dit jobcenter, at du må holde ferie med uddannelses- eller kontanthjælp.

For at kunne modtage uddannelses- og kontanthjælp under ferie, skal du have modtaget uddannelses- eller kontanthjælp uafbrudt i 12 måneder.

Ønsker du at holde ferie uden uddannelses- eller kontanthjælp, skal du være opmærksom på, at din uddannelses- eller kontanthjælp vil blive stoppet, indtil du genoptager kontakten til dit jobcenter igen.

Er der ferielukket på din arbejdsplads, og har du ikke været ansat så længe, at du har optjent ret til at holde ferie med løn eller feriepenge, kan du evt. have ret til integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp i den periode din arbejdsplads er lukket.

Når vi skal se på, om du har ret til integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, når din arbejdsplads holder ferielukket, er det de almindelige regler for kontanthjælp, der gælder. Har du fx formue, vil du som udgangspunkt ikke have ret til integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp.

Vi ser også på, om du har haft mulighed for selv at spare op til at kunne holde ferien. Har du fx været ansat i 6 måneder og fra start af ansættelsesforholdet været bekendt med ferielukningen, vil vi formentlig vurdere, at du selv burde have sparet op til ferien. Det vil som udgangspunkt betyde, at vi giver dig afslag på hjælp for perioden, hvor din arbejdsplads holder ferielukket.

Hvis du har ret til integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, når din arbejdsplads holder ferielukket, ser vi desuden på, om beløbet skal være mod tilbagebetaling. Her ser vi bl.a. på din mulighed for at starte med at betale tilbage inden for kortere tid. 

Det er vigtigt, at du søger inden, din arbejdsplads holder ferielukket, da man ikke kan søge om hjælp for en periode, der er overstået.

Mulighederne for hjælp når der er ferielukket på din arbejdsplads gælder, uanset om du er ansat på ordinære vilkår eller i løntilskud.

Har du et feriekort eller feriepenge, skal du bruge feriepengene først, da feriepengeperioden indgår i de 4 ugers ferie pr. ferieår, du maksimalt må holde, når du modtager uddannelses- eller kontanthjælp. 

Du skal være opmærksom på, at der vil ske fradrag i din uddannelses- eller kontanthjælp svarende til det antal dage, dine feriepenge er beregnet til at dække.

Eksempel:

Ifølge ferieloven svarer en ferieuge til 5 dage med feriegodtgørelse. Ifølge aktivloven får man uddannelses- eller kontanthjælp for alle 7 dage i ugen. Det vil sige, at en ferieuge svarer til 7 kontanthjælpsdage.  

Hæver du dine feriepenge uden at holde ferie, skal du være opmærksom på, at feriepengene vil blive modregnet i din uddannelses- eller kontanthjælp som en indtægt. Det betyder, at dine feriepenge vil blive modregnet i din uddannelses- eller kontanthjælp krone for krone

Særligt omkring feriepenge fra feriekonto

Hvis du ikke har dine feriepenge på et feriekort, står de hos Feriekonto.

Hvis du har feriepenge til gode fra sidste ferieår, skal du være opmærksom på, at feriepengene automatisk bliver udbetalt ved ferieårets afslutning, hvis beløbet er mindre end 2250 kr. 

Eksempel:

Du har optjent feriepenge i perioden 01.01.2014 – 31.12.2014 svarende til 1850 kr. Dette beløb får du automatisk udbetalt omkring den 30.04.2015.

Dine feriepenge udbetales også automatisk, hvis dine feriepenge ved ferieårets start er mindre end 1500 kr. efter skat. 

Eksempel: Du har optjent feriepenge i perioden 01.01.2014 – 31.12.2014 svarende til 1250 kr. Dette beløb får du automatisk udbetalt omkring den 01.05.2015.

Selvom du ikke selv vælger, at få udbetalt pengene vil de stadig blive modregnet i din uddannelses- eller kontanthjælp.

Kontakt

Job og Ydelser