Generelt
Alle arrangementer, events og workshops udbydes af Vallensbæk Kommune, Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk, CVR 19583910
Billetter og tilknyttede produkter kan købes/bookes gennem pretix.eu eller, hvor angivet, via e-mail.
Der kan ikke tages specielle forholdsregler i forhold til ukorrekte mailadresser og spamfiltrer. Det er dit eget ansvar at sikre, at du modtager mails fra os i forbindelse med køb og tilmeldinger.
Levering og fremvisning af billet
Når din booking eller køb af billet er bekræftet, vil billetten blive leveret til dig af pretix.eu via den oplyste e-mail. Billetterne medbringes i print eller scannes via din telefon.
Afbestilling, aflysning og refundering af billetter
Gratis billetter booket via pretix.eu kan afbestilles via link i den tilsendte mail med billetter. Afbestilling kan ske op til dagen før det pågældende arrangement.
Billetter købt via pretix.eu kan afbestilles via link i den tilsendte mail med billetter. Refundering af billetpris kan ske ved afbestilling senest 2 uger før dagen for arrangementet. Herefter kan billetten ikke refunderes, medmindre arrangementet aflyses af arrangøren. Hvis arrangøren ændrer dato for arrangementet i stedet for at aflyse, kan refundering også ske. Alle registrerede deltagere vil blive underrettet om aflysning samt evt. refundering og/eller ny dato for arrangementet.
Det er muligt at overdrage sin billet til en anden. Er billetten købt (i modsætning til gratisbillet, der er booket) skal Vallensbæk Kommune informeres om overdragelsen. Dette skal ske via mail til hbu@vallensbaek.dk – husk at angive titel på arrangement, bestillingskode, dit navn, samt navn på den, billetten overdrages til.
Er der ifm. et billetkøb også købt et produkt af personlig karakter, som dermed ubrugeligt for Vallensbæk Kommune hvis afbestilt, kan refundering heraf ikke gives.
Ved arrangementer, der er gratis og ikke kræver tilmelding, vil arrangøren (Vallensbæk Kommune) bestræbe sig på at informere om aflysning eller udsættelse på online platforme, såvel som ved skiltning på lokationen for arrangementet.