Hvis du skal sende post til Vallensbæk Kommune, der indeholder følsomme personoplysninger, skal du sende den som sikker post. På denne måde bliver dine informationer krypteret.
Det betyder, at ingen andre end du og Vallensbæk Kommune kan læse informationerne. Følsomme personoplysninger er fx CPR-nummer samt oplysninger om indtægt, formue og helbred.
Den nemmeste måde at sende sikker post til kommunen er ved at anvende kommunens digitale postkasse via borger.dk. Det kræver blot, at du logger på med NemID.
Du vil modtage svar på henvendelsen i din digitale postkasse på borger.dk eller e-boks.dk.
