Nu kan du få overblik over, hvilke kandidater du kan stemme på til Europa-Parlamentsvalget. Valget foregår den 9. juni 2024, men du kan faktisk også brevstemme fra mandag den 29. april 2024 i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus.
Se kandidatlisten til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024
Brevstem forud for valgdagen
Du har mulighed for at brevstemme til Europa-Parlamentsvalget, hvis du ønsker at stemme før valgdagen. Du kan brevstemme fra mandag den 29. april til og med torsdag den 6. juni i enhver kommune her i landet. I Vallensbæk er der flere muligheder for at brevstemme.
Hvis du vil brevstemme, skal du skal møde personligt op og medbringe gyldig legitimation såsom pas, kørekort eller sundhedskort.
Hvis du har brevstemt og efterfølgende ønsker at ændre din stemme, kan du godt brevstemme igen – det er kun den sidst afgivne stemme, der tæller med i optællingen af stemmer på valgdagen. Når du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen.
Brevstem i Kultur- & Borgerhuset
Du kan brevstemme i Kultur- & Borgerhuset i åbningstiden med personlig betjening, som er:
- Mandag-torsdag kl. 11-19
- Fredag kl. 12-17
- Lørdag kl. 10-15
Grundlovsdag, onsdag den 5. juni, holder Kultur- & Borgerhuset åbent kl. 10-12.
Torsdag den 6. juni er sidste dag, du kan brevstemme. Kultur- & Borgerhuset åbner allerede kl. 9, og du vil kunne brevstemme der frem til kl. 19.
Brevstem i Seniorhuset Korsagergård tirsdag den 21. maj
Tirsdag den 21. maj kan du brevstemme i Seniorhuset Korsagergård i tidsrummet kl. 13-15. Der er åbent for alle borgere.
Adgangsforhold og hjælpemidler for vælgere med funktionsnedsættelse
Kultur- & Borgerhuset og Seniorhuset Korsagergård er tilgængelige for kørestolsbrugere og vælgere med nedsat førlighed.
Begge steder er der stemmerum for vælgere med funktionsnedsættelser med en sort pen, lup og en særlig LED-lampe samt et hæve- sænkebord. I Kultur- & Borgerhuset er der desuden et CCTV (forstørrelsesapparat).
Du kan læse mere om at brevstemme på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside. Brevstemmeafgivning (im.dk)
Brevstem i dit hjem
Du kan brevstemme i dit hjem torsdag den 30. maj, hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan brevstemme i Kultur- & Borgerhuset eller i Seniorhuset Korsagergård – eller komme til dit valgsted på valgdagen.
Hvis du gerne vil brevstemme i dit hjem, skal du søge om det. Du kan først søge om at brevstemme i dit hjem fra søndag den 12. maj. Sidst frist for at søge er tirsdag den 28. maj kl. 19.
Klik her for at downloade ansøgningsskemaet eller afhent skemaet i Kultur- & Borgerhuset. Du kan også ansøge telefonisk hos Kultur- & Borgerhuset på tlf. 4797 4000. Efter ansøgningsfristens udløb får du nærmere besked om, hvornår på dagen du kan brevstemme.
Brevstem i Rønnebækhus, Pilehavehus og Højstruphave
Hvis du bor et af disse steder, kan du brevstemme på stedet onsdag den 30. maj. Der vil blive hængt opslag op med nærmere information.