Vejlesvinget åbner for gennemkørsel

Publiceret 27-10-2023

Vejlesvinget er åben for gennemkørsel igen, men Vej og Park arbejder fortsat på at lægge nyt fortov. Derudover er hastighedsgrænsen midlertidigt sat til ned 30 km/t.

Vejlesvinget har været lukket for gennemkørende trafik i en måneds tid på grund af vejarbejde. Arbejdet med vejen er nu afsluttet, og vejen er derfor åben for kørsel i begge retninger igen.

Samtidigt er den midlertidige åbning af krydset Vejlegårdsparken/Egeskovvej blevet afspærret igen.

Kommunen er dog fortsat i gang med at lægge et nyt fortov i venstre side af vej. Fodgængere henvises derfor til det modsatte fortov.

Midlertidig hastighedsgrænse

Af hensyn til trafiksikkerheden under arbejdet, vil hastigheden blive sat ned fra 50 til 30 km/t. Der vil i denne forbindelse blive udlagt midlertidige vejbump. Vi regner med, at hastighedsnedsættelsen kommer til at vare til og med søndag, den 26. november 2023.