VANDFORSYNING

DRIKKEVAND

AKUT

Forurenet drikkevand

Hvis du opdager, at dit vand er forurenet, skal du med det samme:

  • Holde op med at bruge vandet.
  • Ring til kommunen på 4797 4000. Ringer du uden for åbningstiden, skal du ringe 112.
  • Kontakte dit lokale forsyningsselskab.

Dit og mit drikkevand

Kvinde hælder vand op fra en kande i et køkken

I Vallensbæk bor vi ovenpå vores grundvand. Dermed påvirker vi selv vores fremtidige vandforsyning, både når vi befinder os i hjemmet, i haven eller i byens grønne områder eller i de lokale virksomheder.

Lige under vores fødder er det grundvand, som dagligt forsyner os med rent drikkevand. Sådan skal det også være i fremtiden. Det arbejder Vallensbæk Kommune for sammen med vores forsyningsselskaber, men både virksomheder og borgere kan også bidrage til, at vi også i fremtiden har drikkevand af høj kvalitet.

Vandbrud

Hvis du opdager et brud på en drikkevandsledning, eller hvis du har mistanke om lækagetab?

  • Kontakt straks dit forsyningsselskab

Et brud på drikkevandsledningsnettet kan betyde, at store mængder vand ikke når frem til dig eller andre forbrugere, og dermed går vandet til spilde.

Forsyningsselskaber

Hvem forsyner dig med vand?

I Vallensbæk får vi vand fra Vallensbæk Strands Vandforsyning og HOFOR.

Vallensbæk Strands Vandforsyning indvinder og producerer drikkevand inden for kommunen.

HOFOR leverer vand fra to regionale vandværker beliggende uden for København.

Se driftsinformationer online

Vallensbæk Strands Vandforsyning

HOFOR

På kortet t.h. kan du se, hvilket forsyningsselskab du får leveret vand fra.

Et kort over Vallensbæk Kommune som er delt mellem to forsyningsselskaber, der leverer vand til forbrugere. Nord for jernbanen forsyner HOFOR, mens Strandens vandværk forsyner syd for banen.

Sådan arbejder Vallensbæk Kommune

Sammen med Vallensbæk Strands Vandforsyning og HOFOR har Vallensbæk Kommune udarbejdet Vandforsyningsplan 2025-2035, der både skal sikre, at vandet i hanerne er lige til at drikke, og at der er rigeligt af det.

Planen skal med andre ord sikre, at grundvandsressourcen udnyttes på en bæredygtig måde, så der er rent drikkevand til de kommende generationer, og så vandbalancen i kommunens vådområder bevares.

Vandforsyningsplan 2025-35 - Vallensbæk Kommune

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026

Vi beskytter drikkevandet

Vallensbæk Kommune har en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal sikre rent drikkevand på en bæredygtig måde.

Indsatsplanen er en handlingsplan, der indeholder et katalog over 10 indsatser, der vurderes at være behov for at beskytte grundvandet i kommunen. Læs om dem nedenfor.

  1. Kommunen og Vallensbæk Strands Vandforsyning gennemfører en informationskampagne om giftfri haver rettet mod privates brug af pesticider. Dette gøres ved en årlig kampagne i foråret som del af kommunens kampagneårshjul og ved at deltage, når HOFOR har lignende informationskampagner.
  2. Kommunen gennemfører en risikovurdering af forureningstruslen fra pesticider inden for de såkaldte Boringsnære Beskyttelsesområder og sikrer i samarbejde med kommunens planafdeling, at disse særlige områder fremadrettet forbliver beskyttet område.
  3. Kommunen arbejder med pesticidfri drift på kommunens arealer og foretager ukrudtsbekæmpelse med pesticidfrie metoder, jf. pesticidaftalen 2007, og sikrer, at underleverandører og forpagtere også overholder pesticidfri drift.

  1. Informationskampagner om giftfri haver lanceres  hvert forår, hvor folk begynder at planlægge den kommende havesæson. Ud over at beskytte drikkevandet, er giftfri havedrift også godt for biodiversiteten. Kommunen støtter løbende op om vandforsyningsselskabernes og andre aktørers informationskampagner. 
  2. I 2025 fik kommunen gennemført en risikovurdering af de boringsnære beskyttelsesområder ved Vallensbæk Strands Vandforsynings drikkevandsboringer. Risikovurderingen viste, at der var behov for at beskytte den nordlige kildeplads, der ligger på Toftevej 10, mod brug af pesticider. I 2026 har kommunen derfor faciliteret en frivillig aftale mellem Vallensbæk Strands Vandforsyning og ejerne af Toftevej 10, og der er nu tinglyst en deklaration om sprøjtefri drift på den del af ejendommen, som risikovurderingen pegede på.
  3. Der er i mange år ikke blevet sprøjtet på kommunale arealer i Vallensbæk Kommune. Kemisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo undgås så vidt muligt og foregår aldrig i de boringsnære beskyttelsesområder ved Vallensbæk Strands Vandforsynings kildepladser. 

  1. Kommunen udarbejder retningslinjer for anvendelse af vejsalt i de områder, hvor en vandforsyningsboring henter sit grundvand. Det kan fx være krav til, hvor meget klorid der max må udbringes pr. m2 vej pr. år.
  2. Kommunen optimerer glatførebekæmpelsen og mindsker saltforbruget. Kommunen har løbende opmærksomhed på muligheder for at for mindske forbrug af vejsalt.
  3. Kommunen gennemfører informationskampagner for at begrænse anvendelsen af vejsalt hos private grundejere, boligforeninger og virksomheder. Dette gøres ved en bl.a. ved en årlig kampagne i starten af vinteren som del af kommunens kampagne årshjul.

  1. Disse retningslinjer er under udarbejdelse efterår 2026.
  2. Kommunen har i mange år kørt med et vejsaltbesparende system, hvor vejene besigtiges, inden der træffes beslutning om saltning. Tidligere fulgte man  Vejdirektoratets udmeldinger om saltningsbehov uden at have foretaget en konkret vurdering af vejene. Besigtelserne har reduceret mængden af vejsaltning betydeligt.
  3. Denne kampagne er planlagt første gang i efteråret 2026.

  1. Grundvandsressourcen overvåges løbende i forhold til vandspejl, naturlige- og miljøfremmede stoffer, så en negativ udvikling kan imøde gås.
  2. Kommunen fører dialog med Vallensbæk Strands Vandforsyning for at sikre beskyttelsen af boringsnære områder: 10 meters fredningszone, 25 meter dyrknings-, pesticid- og gødskningsfri zone.
  3. Kommunen arbejder på at lokalisere, registrere og sikre sløjfning af ubenyttede boringer og brønde, der kan fungere som en spredningsvej for forurening fra overfladen.

  1. Både HOFOR og Vallensbæk Strands Vandforsyning pejler flere steder i kommunen for at holde øje med påvirkninger af vandspejlet. Vallensbæk Strands Vandforsyning er i 2026 begyndt at monitere PFAS-niveauet i deres drikkevandsboringer. HOFOR foretager løbende non-target screeninger af vandkvaliteten for at holde øje med nye stoffer, der kan udgøre en trussel mod drikkevandsforsyningen.
  2. Vallensbæk Strands Vandforsyning har sikret deres boringer og opsætter i 2026 yderligere hegn rundt om borehusene på den nordlige kildeplads for at forhindre hærværk. Der er i 2026 tinglyst en deklaration om sprøjtefri drift i de boringsnære beskyttelsesområder ved den nordlige kildeplads.
  3. Dette tiltag er skrevet ind i kommunens miljøtilsynsplan og er dermed en fast del af virksomhedstilsynet i kommunen. 

  1. Fortsat overvågning af grundvandsressourcen i indvindingsboringer. Herudover undersøges mulighederne for monitering i andre boringer for at fastholde og udbygge viden om grundvandets kvalitet og vandspejl.
  2. Følge PFAS-udviklingen i indvindingsoplandene ved at inkludere PFAS-analyser i forsyningens kontrolprogram på boringsniveau.
  3. Kommunen udarbejder retningslinjer for etablering og sløjfning af miljøtekniske og geotekniske boringer på forurenede lokaliteter.
  4. Kommunen inddrager beskyttelse af grundvandet i tilladelser efter jord forureningslovens § 8-tilladelser, hvor der udføres arbejde på arealer, der er kortlagt som forurenet .
  5. Dialog og samarbejde mellem kommuner, Region H og forsyninger om indsatser i relation til forureninger, herunder prioritering af den offentlige indsats i forhold til kortlægninger, undersøgelser og afværgetiltag.
  6. Indgå i dialog og samarbejder mellem kommuner og forsyninger om videndeling og indsatser i relation til forureninger (PFAS, DMS, klorid mv.), herunder evt. fælles monitering/screeninger og forebyggende grundvandsbeskyttelse.

  1. Kommunen har fastsat krav til grundvandsovervågningen i Vallensbæk Strands Vandforsynings kontrolprogram. Kontrolprogrammet revideres løbende.
  2. Dette tiltag er igangsat i 2026 og evalueres i 2027.
  3. Disse retningslinjer er under udarbejdelse efterår 2026.
  4. Dette sker løbende som et fast samarbejde mellem de forskellige fagpersoner i kommunen, når der kommer ansøgninger om § 8-tilladelser på kortlagte arealer.
  5. Dette samarbejde skal styrkes de kommende år.
  6. Dette samarbejde skal styrkes de kommende år.

  1. Indenfor indvindingsområder og BNBO skal der laves retningslinjer for nedsivning af regnvand.
  2. Der skal udarbejdes retningslinjer i forhold til eventuelle permanente grundvandssænkninger til løsning af terræn grundvand, hvis aktuelt.
  3. Kommunen giver nedsivningstilladelser på baggrund af den nyeste viden om forureningsstoffer i afledt regnvand og renseteknikker samt stiller vilkår om kvaliteten af vand, der nedsives og eventuelt vilkår om monitering.

  1. Disse retningslinjer er under udarbejdelse efterår 2026.
  2. Disse retningslinjer er under udarbejdelse efterår 2026.
  3. Denne indsats håndteres af spildevandsmyndigheden i Ishøj Kommune. 

  1. Ved miljøtilsyn på virksomheder har kommunen særlig fokus på tilstand og tæthed af kloakker på de virksomheder, som håndterer miljøfarlige stoffer på befæstede arealer, og som ligger i særligt sårbare områder. Der er ligeledes særlig fokus på boringer.
  2. HOFOR udfører TV-inspektion af utætte kloakker på private matrikler. HOFOR prioriterer inspektion af ledninger ud fra alder og materialer, samt akutte tilfælde som defekte kloaker.

  1. Dette tiltag er skrevet ind i kommunens miljøtilsynsplan og er dermed en fast del af virksomhedstilsynet i kommunen.
  2. Denne indsats håndteres løbende af HOFOR.

  1. Der udføres tilsyn på virksomheder målrettet aktiviteter og forhold, der kan udgøre en risiko for forurening af jord- og grundvand.

  1. Dette er planlagt som en tilsynskampagne i 2027. 

  1. Kommunen har fokus på at indsamle og dele viden om fund eller risiko for fund af miljøfremmede stoffer i grundvand. Dette kan bl.a. ske ved fælles screeninger for udvalgte fokusstoffer sammen med forsyninger og nabokommuner. Hvilke ”nye” stoffer, som der evt. skal screenes for, vendes løbende med nabokommuner og forsyninger som nævnt under indsatser for PFAS.
  2. Kommunen deltager i samarbejder og møder mellem kommuner og forsyninger for at sikre dialog, vidensdeling og erfaringsudveksling om nye stoffer og forebyggende beskyttelse af grundvandet. Dette indgår løbende som et punkt på møder som nævnt under indsatser for PFAS.

  1. Dette fokus skal styrkes de kommende år.
  2. Kommunen er med i flere faglige netværk, hvor kommunerne i hovedstadsområdet samarbejder og vidensdeler om nye trusler og forureningsforebyggelse. Kommunen deltager også i landsdækkende fora, konferencer og seminarer, hvor kommuner og vandforsyninger har dialog om grundvandsbeskyttelse. 

  1. Kommunen udarbejder vejledning til projektejere om etablering og sløjfning af boringer og brønde.
  2. Der er fokus på anvendelsen af miljøfremmede stoffer inklusive additiver ved bygge- og anlægsarbejder, hvor stofferne kan komme i kontakt med jord og grundvand.

  1. Disse retningslinjer er under udarbejdelse efterår 2026.
  2. Dette løbende fokus kommer til udtryk på mange forskellige måder, f.eks. som skærpede krav til genanvendelse af asfalt i indvindingsoplandene til Vallensbæk Strands Vandforsynings drikkevandsboringer og som fravalg af zinktagrender i byggerier. 

  1. Kommunen udarbejder retningslinjer for etablering, drift og sløjfning af grundvandsbaserede køle- og varmeanlæg (ATES) og lodrette jordvarmeboringer (BTES) i indvindingsoplande.

  1. Disse retningslinjer er under udarbejdelse efterår 2026.