Hvem vejleder vi?

Læs om de forskellige unge, som uddannelsesvejledningen arbejder med:

Uddannelsesvejledning Vallensbæk vejleder alle unge på 6., 7., 8., 9., & 10. klassetrin på Vallensbæk Kommunes tre folkeskoler; Egholmskolen, Vallensbæk Skole og Pilehaveskolen.

Derudover tilbyder Uddannelsesvejledning Vallensbæk vejledning til privatskolen Gideonskolen og specialskolen Kirkebækskolen

Uddannelsesvejledning Vallensbæk prioriterer en høj grad af synlighed på de tre folkeskoler.

Uddannelsesvejlederne er opsøgende i forhold til de unge og besøger alle klasser.

Uddannelsesvejledningen har fleksible kontortider på skolerne, hvor elever og forældre altid kan tage kontakt fysisk, på aula eller på sms, hvis der er behov for vejledning. 

Uddannelsesvejlederne samarbejder tæt med lærere og skoleledere om samtaler, møder og undervisning på de tre skoler.

Hver skole har 2-3 uddannelsesvejledere tilknyttet fast. Derudover løser uddannelsesvejlederne forskellige opgaver på tværs af skolerne.

 Læs mere om Den sammenhængende plan for vejledning i Vallensbæk

Uddannelsesvejledning Vallensbæk vejleder unge mellem 15 - 30 år, som enten ikke er i gang med, eller endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. 

Unge mellem 15-17 år er særligt forpligtiget til at være i gang med en aktivitet, såsom grundskole, ungdomsuddannelse, arbejde eller et forberedende tilbud. 

Uddannelsesvejlederen kontakter alle unge mellem 15-17 år, når de ikke er i en aktivitet.

Flere gange årligt cykler Uddannelsesvejledning Vallensbæk rundt i kommunen og tilbyder unge, der ønsker vejledning. Vi kalder denne vejledningsindsats "Den Rullende vejledning". 

Uddannelsesvejlederne deltager i forskellige kommunale arrangementer, så flest muligt får kendskab til tilbuddet om vejledning. 

Uddannelsesvejledning Vallensbæk vejleder kommunens unge med særlige behov, herunder udskolingsunge på kommunens folkeskoler, unge i specialtilbud uden for kommunen samt unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu).