Fjernvarme etape 2 og 4
Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune skal behandle to nye fjernvarmeprojekter i Vallensbæk Syd, der betyder, at fjernvarmen kan udvides i varmeforsyningsplanens etape 2 og 4, hvis mindst 65 procent af husstandene vælger at tilslutte sig, i hvert af de berørte områder.
Som led i beslutningen skal Kommunalbestyrelsen også godkende, at de samfundsøkonomiske beregninger for projekterne ikke tager udgangspunkt i den nuværende opvarmningsform, i overensstemmelse med gældende regler.
Alle beboere i de to områder, der er omfattet af projekterne, bliver orienteret og har mulighed for at indsende bemærkninger forud for den politiske behandling.
Spørgsmål eller bemærkninger kan rettes til Center for Teknik på CET@vallensbaek.dk.
Miljø screening
Samtidigt har miljømyndigheden truffet afgørelse om at projekterne ikke kræver udarbejdelse af en miljøvurdering. Afgørelsen ligger på myndighedens side i Ishøj.
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest den 15. maj 2026.
Se klagevejledningen i afgørelsen.
Screeningsafgørelse om ikke-VVM pligt: udvidelse af fjernvarmeforsyning Vallensbæk Syd Etape 2
Screeningsafgørelse om ikke-VVM pligt: udvidelse af fjernvarmeforsyning Vallensbæk Syd Etape 4

