I Vallensbæk er vi ude på noget. Vi vil gøre en forskel. Kommunens størrelse er vores styrke, fordi der er kort fra nord til syd – og fordi der er kort fra ide til handling.
I Vallensbæk har vi fuldt fokus på kerneopgaven, og vi ser os selv som en del af et fællesskab med én vigtig, fælles mission: Nemlig at servicere borgerne og realisere de mål, politikerne har opstillet for vores arbejde.
Det gør vi ved at bruge vores faglighed og have fokus på dialog, relationer og netværk mellem ledere, medarbejdere, borgere, politikere, erhverv, foreninger og andre samarbejdsparter.
Vi arbejder med udgangspunkt i vores fælles og faglige mål, vi tænker helhedsorienteret og arbejder på tværs og i netværk ud af organisationen. Og vi er klar på at tilpasse vores arbejde og organisation, så vi hele tiden kan løse vores opgaver i takt med, at de udvikler sig