Lørdag den 10. oktober er der workshop med piberensebiller i børnebiblioteket fra 11-14. I børnebibliotekets samling af naturbøger om insekter kan I både læse om og blive inspireret til at skabe jeres egne flotte insekter. I kan prøve at efterligne rigtige insekter, eller opfinde nogle helt nye arter.
Rumraketter og rumvæsner
Er det snarere himmelhvælvingen og idéen om rumraketter og livet ude i rummet, der trækker, så kom forbi lørdag den 17. oktober fra 11-14 til en kreativ familieworkshop.Børnebiblioteket har samlet spændende bøger om universet. Sæt dig med en voksen og læs en af dem. Bagefter kan du lave en sjov raket og et fantasifuldt rumvæsen.
Der er også arrangeret rumrejse-quiz, som du kan deltage i hele uge 42 og måske vinde en præmie. Det gælder om at finde rumvæsner, planeter og stjerner og svare på spørgsmålene undervejs.
Mød 'Den Kæmpestore Pære'
Grib også chancen for at opleve legeudstillingen med Jakob Martin Strids "Den Kæmpestore Pære". Det foregår ved trappen i børnebiblioteket. Her kan du lege med i historien om Mitcho og Sebastian og den Kæmpestore Pære.

