I foråret 2026 skal alle skoler gennemføre valg af forældre til skolebestyrelsen. For alle skoler i landet gælder, at det ordinære valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne skal ske efter kommunalvalget og skal være afsluttet senest 31. maj det følgende år. Forældrene bliver løbende orienteret om skolebestyrelsesvalget på Aula, så hold øje med opstillingsfrister og valgdato her.
Skolebestyrelsen bliver valgt for perioden 1. august 2026 til 31. juli 2030.
Skolebestyrelserne er en vigtig repræsentation af forældrenes stemme i tilrettelæggelsen af skolens overordnede ramme for undervisningen, forældresamarbejdet og læringsmiljøet for børnefællesskabet og den enkelte elev.

