12 mio. kr. Sådan lyder et forsigtigt overslag på, hvor stor en værdi den nødhjælp, der er sendt gennem initiativet ’Sammen hjælper vi Ukraine’. Manden bag overslaget og den private nødhjælpsindsamling er Mathias Øgendal fra Vallensbæk.
Arbejdet med nødhjælp er blevet en bibeskæftigelse og et con amore-projekt for ham, som fylder godt op i den ellers travle hverdag som sales and development manager i transportvirksomheden NTG.
Hans første tur med nødhjælp til Ukraine var resultatet af en spontan indskydelse i december 2024. Han kørte på motorvejen og var egentlig på vej hjem fra et kundebesøg i ungarske Budapest, fortæller han:
- Så slår det mig: Hvor langt er der til den ukrainske grænse herfra?
Nær grænsen lykkes det ham at finde en af Unicefs lejre for flygtningebørn.
- Jeg gik hen og spurgte dem, hvad de manglede, siger han og fortsætter: Og så kørte jeg i supermarkedet.
Efter at have fyldt bilen og læsset fornødenheder af, vendte han atter hjem mod Danmark. Fra bilen ringede han til sin hustru og fortalte, at om en måned ville han til Ukraine igen, denne gang med en større forsyning af nødhjælp. Det blev startskuddet på ’Sammen hjælper vi Ukraine’.
Bag glansbilledet
Hustruen og deres tre børn har heldigvis bakket ham op, og derfor blev det faktisk til hele fem ture med nødhjælp i 2025. Da Vallensbæk Nu møder Mathias i foråret, er han ved at være klar med to nye læs i april og yderligere en tur i maj.
- Jeg synes, at hvis man har mulighed for at hjælpe, så skal man gøre det. Det har jeg også prøvet at lære mine børn, siger han.
Familiens feriedestinationer har derfor ikke været som mange andre familiers. Sammen har de besøgt børnehjem og flygtningelejre og hjulpet med både mad, tøj og legetøj. Blandt andet i Grækenland under flygtningekrisen i 2015-2016. Alle tre børn har også på skift rejst med ham til Ukraine.
- De får lov at se, hvordan verden ser ud, selvfølgelig i små doser og med respekt for, at alle børn og mennesker er forskellige. Det sætter sine spor, men jeg tror, det er sundt at se, at der er andet end det her glansbillede, som man tit oplever, når man vokser op i Danmark, siger Mathias.
Når Mathias skal sætte ord på behovet i Ukraine, er det svært for ham ikke at blive bevæget.
- Der er så mange mennesker, der har mistet alt, hvad de ejer, så der vil være brug for hjælp i mange, mange år fremover, siger han og trækker vejret dybt.
Ambulance og chips
Mathias’ erfaring og kontakter som sælger i en international transportvirksomhed kommer ham til gode i arbejdet med at organisere nødhjælpen. Han lejer lastbiler, fylder dem med doneret nødhjælp fra både virksomheder og privatpersoner og finder frivillige chauffører i sit netværk.
- Hvis alle bare gør lidt, så bliver summen af det hele fænomenalt stor, siger han.
Summen har indtil nu i hvert fald været mangeartet: Medicinsk udstyr som gummihandsker, forklæder og bleer til skadede soldater og ældre. Kasserede madrasser og dyner fra en dansk hotelkæde, generatorer, konserves og sågar et kæmpe læs af 60.000 poser chips fra en af Mathias’ faste erhvervskunder. Chipposerne havde en kosmetisk fejl, men i Ukraine bliver de til energifyldte måltider, når strømmen er gået. Han har sågar købt en udgået ambulance og kørt den til Ukraine.
Mulighederne for at gøre en forskel er derude, og Mathias griber de ting, han kan se, gør en forskel i Ukraine.
- Det er det første, jeg tænker på om morgenen, og ofte også det sidste, jeg tænker på, inden jeg lægger mig til at sove.