Vær med til Åbent Fællesskab 2026

Publiceret 07-08-2026

Glæd dig til en uge fyldt med sjove, lærerige og aktive oplevelser, når Vallensbæks foreninger og fællesskaber igen inviterer til Åbent Fællesskab i uge 35-36.

Foreningslivet i Vallensbæk har meget at byde på – så hvorfor ikke springe ud i det? Fra mandag den 24. august og de næste 13 dage kan du og din familie boltre jer i mere end 40 forskellige, gratis aktiviteter under overskriften Åbent Fællesskab.

I år kan du blandt andet prøve kræfter med alt fra svømning, kajak og rulleskøjter til voltigering, spejderliv, kreativt værksted, motion og meget mere – både på land og til vands.

Tilmeld dig nu

I den online oversigt over alle aktiviteter kan du se, at der er lidt af hvert at kaste sig over. Fælles er, at Vallensbæks foreninger glæder sig til at tage imod jer. De fleste aktiviteter kræver ikke meget andet end en tilmelding, et smil på læben og gå-på-mod, men tjek alligevel, om du får anbefalet at have en vandflaske eller andet grej med.

Husk, at flere aktiviteter har et begrænset antal pladser, så det er en god idé at tilmelde sig i god tid – og senest tre dage før aktiviteten. Tilmelding er enkel og gratis. Find den aktivitet, du er interesseret i, og tilmeld dig hos foreningen eller den nævnte kontaktperson.

Se programmet

FAKTA

Åbent Fællesskab

  • Åbent Fællesskab er et tilbagevendende koncept, hvor foreninger og fællesskaber i Vallensbæk åbner dørene for nysgerrige og interesserede.
  • Under de uger, som Åbent Fællesskab varer, er alle aktiviteter gratis.
  • Se også facebooksiden; “Fritid & frivillighed i Vallensbæk”, hvor vi den kommende tid introducerer de forskellige aktiviteter.