Fra og med 2027 vil boligejere i Vallensbæk kun modtage én samlet opkrævning af ejendomsbidrag og ikke to rater, som hidtil. Opkrævningen forfalder 1. februar og dækker den kommunale rottebekæmpelse, renovation og skorstensfejerafgift.
Den nye opkrævning vil derfor være højere end den tidligere 1. rate, da den udgør hele årets ejendomsbidrag. Boligejere modtager derfor heller ikke en 2. rate senere på året.
Hvis du er tilmeldt Betalingsservice, sker betalingen automatisk på forfaldsdatoen. Hvis du ikke er tilmeldt Betalingsservice, modtager du opkrævningen ca. 20 dage før forfald.

