Nyt fælles navn til svømmehal og idrætscenter

Publiceret 16-09-2025

Når den nye svømmehal åbner, vil borgerne blive mødt af et nyt skilt med navnet ’Vallensbæk Vand- og Idrætsby’. Det har kommunalbestyrelsen besluttet.

Skilt til Vallensbæk Vand- og Idrætsby

Vallensbæks nye svømmehal står snart færdig. Idrætscentret har fået en ny foyer og café, og udearealerne er også blevet opdateret. Området bliver nu i endnu højere grad end før et sted, hvor man kan mødes om mange forskellige aktiviteter i hverdagen og i weekenden.

Området som helhed skal derfor have et fælles navn, og kommunalbestyrelsen vedtog på sit seneste møde at navngive det ’Vallensbæk Vand- og Idrætsby’.

Det nye navn skal skabe en samlet identitet for området og understøtte et stærkt brand for svømmehallen og Idrætscenteret og for hele Vallensbæk som et sted, hvor man kan være aktiv.