At være pårørende til en person med en demenssygdom kan både være givende og svært. Mange oplever spørgsmål, bekymringer eller et behov for at møde andre, som står i samme situation.
Derfor tilbyder Vallensbæk Kommune nu et særligt forløb for pårørende til mennesker med demens. Her kan du få viden om sygdommen, støtte i rollen som pårørende og ikke mindst mulighed for at udveksle erfaringer i et trygt og uformelt fællesskab.
Forløbets indhold
Undervisningen består af otte mødegange med forskellige temaer:
- 5. november 2025: Velkomst og introduktion
- 3. december 2025: Demens – forstå sygdommen
- 7. januar 2026: Personcentreret omsorg og kommunikation
- 4. februar 2026: Hverdagen som pårørende
- 4. marts 2026: Juridiske forhold og fremtidsfuldmagter
- 15. april 2026: Netværk og støtte i Vallensbæk Kommune
- 6. maj 2026: Sorg, forandringer og følelser
- 3. juni 2026: Afrunding og det videre forløb
Alle møder finder sted onsdage fra kl. 10.00 til 11.30 i lokalet Skyen på Vallensbæk Rådhus. Der vil undervejs være kaffe og te.
Hvem kan deltage?
Forløbet er åbent for alle nærtstående til mennesker med en demenssygdom. Du er også velkommen til at invitere andre familiemedlemmer eller venner, som kan have glæde af at deltage.
Tilmelding
Tilmelding sker til kommunens demenskoordinatorer:
- Hanne Kjærsig – mail: hkj02@vallensbaek.dk, tlf.: 51 54 60 24
- Vibeke Hansen – mail: vigh@vallensbaek.dk, tlf.: 23 84 56 30