Naturkræfter – forløb for dig med senfølger efter kræftbehandling

Publiceret 12-11-2025

Over 5 onsdage sætter vi fokus på ro, nærvær og bevægelse i naturen.

En kræftsygdom kan give udfordringer, både i behandlingsforløbet, men også efter endt behandling. Mange oplever senfølger som træthed, tankemylder, kognitive udfordringer eller bekymringer for tilbagefald. Det kan påvirke mental sundhed og livskvalitet. 

I Vallensbæk Kommune tilbyder vi et forløb i naturen med fokus på ro, nærvær og en tiltrængt pause fra hverdagen. 

I løbet af fem onsdage i efteråret tager vi ud i byens grønne områder, hvor du bliver guidet igennem forskellige sanse- og nærværsøvelser samt refleksion og bevægelse i naturen.  

Du skal kunne være udendørs i op til 2 timer i al slags vejr og kunne gå 2–3 km i roligt tempo på ujævnt terræn for at deltage i forløbet. 

Praktiske oplysninger 

Vi mødes følgende dage: 19.11, 26.11, 03.12, 10.12. og 17.12. Alle dage fra kl. 09.30-11.30. 

Hvis du har spørgsmål til ”Naturkræfter” eller ønsker at tilmelde dig, kan du kontakte forløbskoordinator Ingrid Ahleson på tlf. 47974137, som også vil invitere dig til en afklarende samtale inden opstart.