Nu testkører de første letbanetog i Vallensbæk

Publiceret 25-03-2025

Nu kan Vallensbæks borgerne møde de grønne letbanetog i trafikken.

Et letbanetog på skinnerne ved en station og med en S-bus i baggrunden.
Det første tog, der kørte på strækningen, var pakket ekstra godt ind med flamingo på siderne.

Det er ikke kun forårets grønne blade, som snart kan ses i letbanestrækningens sydlige kommuner. Fra mandag den 24. marts ruller de grønne letbanetog nemlig ud på den testkørsel, der leder op til åbningen af den sydlige strækning i efteråret 2025.

Testkørslens begyndelse glæder borgmester i Vallensbæk Kommune og bestyrelsesmedlem i Hovedstadens Letbane, Henrik Rasmussen, hvis borgere inden længe kan få glæde af fleksibel, kollektiv transport med Letbanen. 

- I Vallensbæk bliver Letbanen en katalysator for vækst, der løfter både erhvervslivet og lokalsamfundet. Samtidigt bliver Letbanen en ny forbindelse, der åbner døren til hele hovedstadsregionen. Så jeg er enormt glad for, at testkørslerne er begyndt, siger han.

Hold øje med de grønne tog

Testkørslerne begyndte i august 2024 på strækningen mellem Rødovre Nord og Glostrup Station og kan nu udvides helt til Ishøj.  

”At borgerne nu kan møde togene på strækningen mellem Ishøj og Rødovre Nord vidner om, at åbningen af de første 12 stationer er inden for rækkevidde. Og det en stor milepæl for projektet og for alle os, der arbejder med Letbanen. Vi glæder os til at åbne dørene for passagerer – både i efteråret 2025 og sommeren 2026,” siger projektdirektør i Hovedstadens Letbane Henrik Bendsen. 

Henrik Bendsen forklarer, at Hovedstadens Letbane har informeret borgerne langs strækningen om testkørslen via nyhedsbreve, hjemmeside, sociale medier og medier, der er synlige ude på strækningen. Det drejer sig for eksempel om busbagsider og læskure ved busstoppesteder.  

”Det er vigtigt at være opmærksom. Letbanen er ny i trafikken i de sydlige kommuner, og derfor skal man holde godt øje med de grønne tog og følge færdselsreglerne. Særligt, hvis du færdes som gående eller cyklist,” afslutter han.

Sådan kører Hovedstadens Letbane i trafikken

FAQ om testkørsler

Se mange flere informationer om testkørslen hos Hovedstadens Letbane 

dinletbane.dk

Testkørslerne foregår mellem Ishøj Station og Glostrup Station samt på strækningen fra Glostrup Station til Letbanens Kontrol- og vedligeholdelsescenter ved Rødovre Nord Station.

Siemens Avenio-toget er et standardtog, og at det derfor som koncept og tog er blevet testet i blandt andet Doha, Haag og München.

Der er dog alligevel mindre variationer mellem togene i de forskellige byer. Variationerne skyldes, at vores letbanetog naturligvis er produceret til at passe til de behov, der er specifikt for ”vores bane”. Det er en af grundene til, at man er nødt til at teste toget grundigt - alle ændringer kræver nemlig en ny typegodkendelse. Hvis man laver ændringer, skal man have en ny godkendelse, og det foregår gennem testning. 


En anden årsag er, at man ikke bare kan sætte nye tog i drift uden testning. Man er nødt til at teste, hvorvidt toget kan udføre sine basale funktioner uden problemer. Man er med andre ord nødt til at sikre sig, at der ikke er nogle produktionsfejl på det enkelte tog, så vi alle i fremtiden sikkert kan tage letbanen. 

Udover test af tog er det også nødvendigt at teste samspillet imellem tog og de forskellige systemkomponenter for hele systemet. F.eks. samspil mellem tog og vejkryds, tildeling af togruter, kontrol af kørestrøm.

Testkørslerne foregår typisk i dagtimerne.

Særligt for Glostrup
På strækningen gennem Glostrup foretager vi fortsat testkørsler i dagtimerne. Vi kommer dog også til at køre på denne strækning i aftentimerne, da vores letbaneførere skal have mulighed for at træne deres kørsel.

Disse træningskørsler foregår fra februar til omkring marts fra kl. 16-22. Og fra omkring marts til i løbet af sommeren fra kl. 16-24.

Det vil variere alt efter hvad, der skal testes på dagen. Men samlet set bliver der udført test- og prøvekørsler i et omfang, der svarer til det, vi udfører for Metroen, inden en ny linje sættes i drift. Her er der f.eks. kørt over 100.000 kilometer på nogle af linjerne.

Det er ikke til at sige, om vi kommer til at køre en smule mindre eller en smule mere. Der er tale om mange tusind kilometer, inden de første passagerer kommer ombord.

Vi kører så meget med toget, at de også skal vedligeholdes. Det er også god træning af vedligeholdelsen.

5-10 kilometer i timen på den allerførste tur.

Allerede på første dag vil togene dog sandsynligvis komme op på 40-50 kilometer i timen på de længste og mest lige stræk.

Senere i testforløbet når vi helt op på 70 km/t. Strækningen mellem Jyllingevej og Fabriksparken er f.eks. 2 km. lang, helt lige og uden hindringer på sporet. Så der vil toget komme op i den fart, som vi også vil se i drift.

I andre zoner ude på strækningen er vi nødt til at køre langsommere end projekteret/de almene hastighedsbegrænsninger. Det skyldes faren for, at kollisioner med andre trafikanter vil skade f.eks. kørestrømsmaster. Det gælder selvfølgelig også ved stationer og i vejkryds.

Vi tester fritrumsprofilen - altså om toget kan køre på strækningen uden at støde ind i perroner og andre dele af infrastrukturen. Signalering (togsignaler og sporskifter) og prioritet ved vejkryds (signalsystemet).

Hele systemet er indrettet, så det er sikkert, hvis alle følger færdselsreglerne.

Først og fremmest skal man i overgange følge anvisningerne fra trafiklys, signal ved fodgængerovergange osv.

Processen er lysreguleret. Uanset hvilken hastighed toget kører med, så følger signalsystemet med.

Det giver grønt lys til toget, når det er togets tur til at få grønt. Og der er grønt lys for toget, indtil toget har passeret - også hvis det triller igennem med 5 kilometer i timen.

Vi benytter ikke yderligere signalering, når vi kører igennem. Vi ringer for eksempel ikke med klokken, medmindre der er noget eller nogen i vejen for toget.

Nej, togene må ikke tage passagerer med, før de er endelig godkendt til passagerer.

Ja – men kun i overgange, hvor der er fodgængerfelt.

Stationerne vil ikke være afspærret. Flere af perronerne bliver i øvrigt allerede i dag brugt som gangveje til bus.

Det vil ikke være forbundet med fare at opholde sig på perronerne.

Der er en letbanefører i toget, som fører det forsigtigt forbi perronerne. Togene skal holde stille på perronerne de fleste gange under test.