Fra på søndag den 23. marts og frem til 6. april kan naboer på hele det kommende letbanestræk fra Glostrup til Ishøj opleve støj fra letbanen i tidsrummet fra kl. 16.00-06.00. Entreprenøren skal slibe svejsningerne på skinnerne, og derfor vil der også være nætter, hvor de arbejder i Vallensbæk.
Hovedstadens Letbane oplyser, at det maksimalt tager 30 minutter at udføre arbejdet for hver svejsning. Arbejdet og støjgener flytter sig derfor i løbet af natten.
Optimering af køreoplevelse og energiforbrug
Arbejdet med svejsning bliver det første af en række forskellige arbejder fra slutningen af marts til slutningen af maj langs Søndre Ringvej. Der er tale om justeringer, som gør turen med letbanen mere behagelig for de kommende brugere af letbanen, ligesom letbanens energiforbrug også optimeres.

