Gratis psykologhjælp til nære pårørende

Publiceret 21-05-2025

Du kan få psykologhjælp, hvis du er i sorg eller krise som nær pårørende til folk med særlige udfordringer.

Vallensbæk Kommune tilbyder gratis psykologhjælp til nære pårørende til personer, der er ramt af sygdom eller andre kriser.  Tilbuddet omfatter to sessioner med en psykolog á 2 timer  – i alt 4 timer.

Psykologhjælpen til nære pårørende er et supplement til de øvrige tilbud i Vallensbæk Kommune og det psykologtilbud, man kan få via henvisning fra egen læge. Sessionerne bliver altså tilbudt borgere, der ikke opfylder kriterierne for at få hjælp via egen læge.

Mere information

Hør mere i den åbne Familierådgivning i Vallensbæk Kommune, Vallensbæk Stationstorv 100, eller kontakt familierådgiver Tore Brekke direkte på 2727 4124 eller tb@vallensbaek.dk