For andet år i træk blev de ukrainske medborgere budt velkommen til en festlig aften, der markerede starten på det nye år. Arrangementet var en fejring af de mange nye venskaber og fællesskaber, der er opstået siden krigens begyndelse i Ukraine i 2022. Vallensbæk har taget imod 100 ukrainske flygtninge, som nu er en del af det lokale fællesskab.
Borgmester Henrik Rasmussen bød velkommen med en varm nytårstale, der satte fokus på håb, sammenhold og fremtidens muligheder. Musikskolen leverede en smuk musikalsk oplevelse med blandt andet sangen ’Lyse Nætter’, der rørte mange hjerter og satte stemningen for aftenen.
Efterfølgende blev der serveret lækker mad under fællesspisningen, hvor samtaler og latter fyldte rummet. Børnene nød sjove aktiviteter i Kultur- & Borgerhuset, mens de voksne hyggede sig med kaffe, te og kage i Havet.
De mange nytårskure i Vallensbæk er et symbol på det stærke fællesskab i kommunen, der favner mangfoldighed.
Vi ser frem til et 2025 fyldt med gode oplevelser og stærke fællesskaber i Vallensbæk.