Gratis gruppeforløb for børn
Op imod halvdelen af alle børn lever i dag i familier med brudte forældrerelationer. Og selv om det er helt almindeligt, kan det enkelte barn stadig opleve, at det kan være svært at være i.
En børnegruppe kan styrke barnets trivsel ved at skabe et trygt rum, hvor barnet kan dele sine tanker og følelser med jævnaldrende, der står i en lignende situation. Vallensbæk Kommune tilbyder et gratis forløb for børn i 4.-7. klasse, der har lyst til at dele tanker og følelser om det, der er svært, når far og mor er skilt. Det kan eksempelvis være:
- Den dag jeg fik det at vide
- Er det min skyld?
- Når mine forældre er uvenner
- Skiftedage, savn og mærkedage
- Forældres nye kærester
Hvem kan deltage?
Forløbet er for børn, der er påvirkede af skilsmissen, og som har lyst til at være med.
Praktisk info
Vi mødes 8 tirsdage fra kl. 15-16.30 i lejligheden på Korsagergård, Vejlegårdsvej 12. Forløbet starter den 18. marts og løber frem til og med maj. Barnet skal være bosiddende i Vallensbæk. Gruppen ledes af sundhedskonsulent Tilde Jensen og familiebehandler Michelle Rugaard, Vallensbæk Kommune.
Mere information
Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte sundhedskonsulent Tilde Jensen på tfj@vallensbaek.dk eller på tlf. 2488 0902. Du kan også udfylde vores tilmeldingsblanket på Vallensbaek.dk/skilsmissegruppe og sende den via sikker post til kommune@vallensbaek.dk (Att. Skilsmisseforløb).
Bemærk dit barn først har en plads, når I har fået en endelig bekræftelse fra os. Der er tilmeldingsfrist senest 1. marts 2025.