Nyt kalendersystem på hjemmesiden

Publiceret 26-08-2025

Vallensbæk Kommunes hjemmeside har fået et nyt kalendersystem. Fremover bliver kalenderen drevet af KultuNaut, en landsdækkende platform, som allerede bruges af mange andre kommuner og kulturinstitutioner.

Større synlighed for lokale aktiviteter

For dig som arrangør eller din forening betyder det, at du sender informationerne direkte til KultuNaut, fx via kommunens hjemmeside. Samtidig når de lokale aktiviteter bredere ud – både til borgere i Vallensbæk og til besøgende udefra, ligesom der er mulighed for at lægge billeder op til kommende arrangementer.

KultuNaut håndterer selv indsamling, kvalitetstjek og opdatering af oplysninger, og så har de også en support, hvor man kan få hjælp til indtastningen.

Workshop i september

Den 15. september inviterer KultuNaut i samarbejde med Vallensbæk Kommune til en workshop for foreninger og arrangører. Her bliver der mulighed for at blive introduceret til systemet og få konkrete råd til, hvordan man bedst lægger sine arrangementer ind. Mere info om dette kommer senere.

Med KultuNaut får Vallensbæk et moderne kalenderværktøj, der både er let at bruge og sikrer, at de mange aktiviteter i kommunen bliver set af endnu flere.