Ændrede adgangsforhold til Vallensbæk Rådhus

Publiceret 29-04-2025

Arbejdet med letbanens nye forplads og en flottere bymidte er nu i gang – og det påvirker adgangen til rådhuset.

I forbindelse med anlægsarbejdet bliver Rådhuspladsen og letbanens forplads afspærret. Det betyder, at rådhuset i denne periode kun kan tilgås via den nordlige indgang. (Se kortet)

Området vil være afspærret frem til september 2025, og der vil være skiltning på stedet, som guider dig den rigtige vej.

Vi glæder os til at byde velkommen til en ny og forbedret bymidte – til glæde for både borgere og besøgende.