Opstart af årets vaccinationsindsats nærmer sig

Publiceret 24-09-2024

Årets vaccinationsindsats mod influenza og COVID-19 starter den 1. oktober og løber frem til den 20. december 2024.

I år vil de decentrale vaccinationssteder blive drevet af Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS), og apotekerne vil derfor ikke deltage, som de gjorde i sidste sæson.

Region Hovedstaden har indgået en aftale med firmaet Carelink om at varetage den udkørende vaccinationsindsats. Det inkluderer vaccination af borgere på plejehjem, botilbud og hjemmeboende. Som noget nyt kan borgere i år bestille tid til hjemmevaccination digitalt via Carelinks hjemmeside eller telefonisk.

Sundhedsstyrelsen vil sende invitationer til målgruppen, som primært omfatter borgere over 65 år, via e-Boks eller fysisk post.