Nu starter billetsalg til julefest for seniorer

Publiceret 17-10-2024

Årets julefest for seniorer i Vallensbæk byder på underholdning af skuespiller og entertainer Per Dahl.

Det plejer at være særdeles hyggeligt til traditionsrige julefest for seniorer i Vallensbæk. I år afholdes festen den 4. december i Idrætscentret fra kl. 14.00-16.30, og billetsalget starter nu på tirsdag den 22. oktober.

Erfaren revymand optræder

Det er en selvudnævnt ekspert i seniorunderholdning, som bliver hovednavn, til årets julefest for seniorer i Vallensbæk. Det er nemlig ingen ringere end skuespiller og entertainer Per Dahl, som har spillet med i revyer i hele landet , der skal optræde med julet underholdning.

Lars Jørgensen er akkompagnatør under hele arrangementet. Charlotte Holm præst i Vallensbæk Kirke oplæser juleevangeliet, og så er det formand for Social- og Sundhedsudvalget, Jytte Bendtsen, der styrer slagets gang fra scenen. Undervejs serveres der kaffe, kage, juleknas og portvin.

Er du kørestolsbruger eller gangbesværet, er der tilbud om kørsel. 

Køb billet  

Billetter sælges fra den 22. oktober kl. 10-12 i Seniorhuset Korsagergård, samt i Kultur- og Borgerhuset kl. 11-12. Prisen er 75 kr.

Efterfølgende kan billetter købes i Seniorhusets åbningstid - så længe der er billetter.