Nu på lørdag: Kom til Åbent Hus og Julemarked på Seniorhuset Korsagergård

Publiceret 07-11-2024

Lørdag den 9. november inviterer Seniorhuset Korsagergård til et hyggeligt julemarked, der byder på julestemning, kreative indslag og åbne værksteder.

Fra kl. 10 til 14 kan besøgende opleve husets liv og aktiviteter, når dørene åbnes til en dag fyldt med julens glæder.

På julemarkedet vil der være fremvisning og salg af håndlavede "kreativiteter" fra Seniorhusets værksteder. Her kan du finde unikke julegaver eller lade dig inspirere af de mange kreative projekter, der bliver arbejdet på i huset. Der vil også være mulighed for at nyde en pause i den hyggelige cafe, hvor der serveres gløgg, æbleskiver, kaffe, te og andre lækkerier, der hører julen til.

Arrangementet er åbent for alle, og der er gratis entré. Så tag familie og venner med og nyd en dag med julestemning og fællesskab i de smukke omgivelser på Seniorhuset Korsagergård.

Julemarkedet finder sted på Vejlegårdsvej 121, 2625 Vallensbæk.