Valgstederne er lukkede

Publiceret 09-06-2024

56,59 procent af Vallensbæks vælgere stemte ved årets Europa-Parlamentsvalg.

De tilforordnede i Vallensbæk har her søndag aften lukket Vallensbæks tre valgsteder efter at have opgjort stemmeprocent til Europa-Parlamentsvalget. I Vallensbæk Kommune har 56,59 procent af vælgerne stemt ved Europa-Parlamentsvalget søndag den 9. juni.

Allerede klokken 23.00 bliver det offentliggjort på kmdvalg.dk, hvilke partier der fik flest stemmer.

Fintællingen af stemmerne foregår i morgen mandag den 10. juni. Det betyder, at man fra kl. 14 vil kunne se, hvilke kandidater der fik flest stemmer i Vallensbæk Kommune.

Sådan fordeler stemmeprocenten sig i 2024

Stemmeprocenterne til Europa-Parlamentsvalget fordeler sig således på de tre valgsteder i kommunen:

  • Vallensbæk Skole: 45,49 %
  • Egholmskolen: 66,06 %
  • Pilehaveskolen: 59,10 %

Til sammenligning var stemmeprocenterne til Europa-Parlamentsvalget i 2019 således:

  • Vallensbæk Skole: 59,74 %
  • Egholmskolen: 74,08 %
  • Pilehaveskolen: 70,12 %