Vallensbæks 400 elever fra udskolingen har været i stemmeboksene for at vælge det politiske parti, de føler sig mest enige i.
Forinden havde eleverne haft flere uger med undervisning i demokrati, argumentation og god debatkultur, som kulminerede med en stor valgdebat tirsdag på Pilehaveskolen. I går torsdag satte eleverne så deres kryds, og det fulde stemmeresultat kan du læse nedenfor.
Partiet, der fik flest stemmer i Vallensbæk, blev Moderaterne, der under valgdebatten på Pilehaveskolen var repræsenteret ved kandidaten Ayman Ahmad, som høstede mange klapsalver for at tale i øjenhøjde med eleverne.
Dermed faldt det lokale valgresultat lidt anderledes ud end det nationale resultat af skolevalg, hvor Moderaterne fik bare 4,68 pct. af stemmerne. Her var det i stedet Liberal Alliance Ungdom, som var skolevalgets store vinder med 30,15 pct. af stemmerne på landsplan.
![Valgresulatet i Vallensbæk: M Moderaterne 23.73% B Radikale Venstre 19.62% A Socialdemokratiet 13.29% I Liberal Alliance 12.97% V Venstre 8.23% C Det Konservative Folkeparti 7.91% Ø Enhedslisten 6.65% O Dansk Folkeparti 4.75% Æ Danmarksdemokraterne 1.27% Å Alternativet 0.95% F Socialistisk Folkeparti 0.63%](https://www.vallensbaek.dk/Files/Images/Nyheder/2024/Vallensb%C3%A6k%20valgresultat.png)
Kilde: skolevalg.dk
![Nationalt resultat I Liberal Alliance 30.11% A Socialdemokratiet 15.99% V Venstre 9.84% B Radikale Venstre 8.71% C Det Konservative Folkeparti 8.02% Ø Enhedslisten 7% F Socialistisk Folkeparti 5.63% O Dansk Folkeparti 5.18% M Moderaterne 4.68% Æ Danmarksdemokraterne 3.05% Å Alternativet 1.8%](https://www.vallensbaek.dk/Files/Images/Nyheder/2024/nationalt%20valgresultat.png)
Kilde: skolevalg.dk