Har du fået en p-bøde på Vallensbæk Stationstorv Syd?

Publiceret 18-12-2024

Parkeringsoperatøren, Oparko, annullerer alle parkeringsafgifter udstedt fra 1. december til og med 17. december. Det skriver Oparko i en pressemeddelelse, som vi deler her.

Kære kunder og besøgende på Vallensbæk Stationstorv Syd.

Vi erkender, at der er områder, der kan forbedres, og i fremtiden vil vi være mere præcise med vores skiltning og vores kommunikation. 

Vi beklager de dårlige oplevelser i forbindelse med implementeringen af de nye parkeringsregler.

Annullerer parkeringsafgifter fra 1.-17. december

Parkeringsoperatøren, Oparko, annullerer parkeringsafgifter udstedt i perioden fra den 1. december 2024 til og med den 17. december 2024. Fra den 17. december 2024 har vi opsat mere tydelig skiltning, som en ekstra opmærksomhed på de nye parkeringsregler.

Besøgende, som allerede har betalt en parkeringsafgift udstedt i perioden fra den 1. december 2024 til og med den 17. december 2024, kan kontakte Oparko med henblik på refundering på service@oparko.com.

Der vil endvidere ikke blive udstedt parkeringsafgifter frem til og med den 24. december 2024, medmindre der parkeres ulovligt, herunder ureglementeret på en handicapplads eller uden for en parkeringsbås.

Vi håber, at vores tiltag giver mere klarhed om de nye parkeringsregler i centeret.

Spørgsmål eller brug for hjælp?

E-mail: service@oparko.com

Telefon: 88 74 31 94”