Erhvervsaffald

AFFALDSTILSYN

Styrket affaldstilsyn – hvad betyder det for din virksomhed?

Fra 2025 er der indført et styrket affaldstilsyn i Danmark. Det betyder, at alle virksomheder – uanset branche – kan blive udvalgt til tilsyn med deres affaldshåndtering.

Formålet er at sikre korrekt sortering og håndtering af affald, øge graden af materialenyttiggørelse og sikre lige konkurrencevilkår.

Hvad indebærer det for din virksomhed?

  • Fysisk affaldstilsyn kan foretages af kommunen eller Miljøstyrelsen og har fokus på:

    • Om affald sorteres korrekt – fx papir, plast, metal, madaffald m.fl.

    • Om affald håndteres og bortskaffes efter gældende regler.

    • Om der er mulighed for bedre genanvendelse eller affaldsminimering.

  • Administrative affaldstilsyn udføres af Miljøstyrelsen og danner ofte grundlag for fysiske tilsyn.

  • Udvælgelse sker risikobaseret, ud fra virksomhedens branche, affaldsmængder, tidligere data og evt. stikprøver.

Hvad skal du være opmærksom på?

  • Affald, der er egnet til genanvendelse, må ikke sendes til forbrænding.

  • Du har ansvar for, at affaldet bliver afleveret til godkendte indsamlere og behandlere.

  • Virksomheden modtager varsel og relevant information forud for et fysisk tilsyn.

Gebyr og regler

  • Tilsynet er gebyrfinansieret – du betaler for det tilsyn, der føres med din virksomhed.

  • Der føres fortsat miljøtilsyn med visse virksomheder, men affaldstilsynet har en bredere målgruppe og et særskilt fokus samt regelgrundlag (kapitel 6 i miljøbeskyttelsesloven).

Hvor kan du læse mere?

Gebyr for

AFFALDSTILSYN

Gebyr for affaldstilsyn udgør i 2025: 

  • 697 kr. pr. time.

Gebyret vedtages af Kommunalbestyrelsen og indeksreguleres årligt.