Cykling i daginstitutionerne

I Vallensbæk samarbejder vi med Dansk Skolecykling

At lære at cykle er en stor milepæl for børn. Ud over at være sjovt, giver cykling også en følelse af frihed og uafhængighed. Cyklen åbner op for nye eventyr og er en færdighed, der for de fleste holder hele livet. Forskning viser, at børn, der tidligt oplever glæden ved at cykle, ofte fortsætter med det som voksne – og så er det samtidig godt for både sundheden og miljøet.

For små børn kræver motorisk træning en god fornemmelse for timing og aktivitetsudvikling. Desuden kræver det et blik for organisering og afvikling, så børnene får lov til at træne netop de basale kompetencer, der skal være fundamentet til at gøre dem til sikre og aktive cyklister senere. I Vallensbæk samarbejder vi med Dansk Skolecykling som udbyder netop kurser for alle vores daginstitutioner, for at sikre at alle børn kommer godt fra start på cyklen.

Se den flotte video med institutionen Løkkebo, der har været på cykelkursus gennem Dansk Skolecykling:

Video produceret af Dansk Skolecykling 2022

Kontakt

Center for Sundhed, Familie, Social og Fritid