Cykelonkler & Cykeltanter

En cykelonkel og -tante er en frivillig senior, der på forespørgsel fra skolerne, har mulighed for at cykle med og understøtte cykelaktiviteter eller ekskursioner.

 De frivillige cykelonkler og -tanter er en gruppe på 5-10 seniorer der ca 3-5 gange om året har lyst til at cykle med. Initiativet kommer fra lærerne ude på de respektive skoler, der rækker ud til gruppen efter behov, med ønsket om at cykelonklerne og -tanterne vil ledsage klassen/børnegruppen på ekskursion – eller i undervisningen på cykel. Som minimum er der 1 lærer og 2 cykelonkler/tanter med ved ekskursioner.

De frivillige seniorer er en social ressource, der kan bidrage med tid og ro til at hjælpe børnene ud af klasselokalet og op på cyklerne – men også at med at indstille en hjelm og ikke mindst danne bagtrop på ekskursioner.

De frivillige er ikke ansvarlige for børnenes sikkerhed på ekskursioner, og derfor må cykelonklerne – og tanterne ikke køre alene med børnene. Det er i enhver situation læreren der er ansvarlig på ekskursioner og aktiviteter i undervisningen.

 

Vil du vide mere? 

Kom til informationsmøde d. 3. marts kl. 17 på Egholmskolen 

 

Kontakt: 

Fie Frederiksen, idrætskonsulent, tlf. 23354518 / fif01@vallensbaek.dk

 

 

Kontakt

Center for Sundhed, Familie, Social og Fritid