Farligt affald

Bor du i villa eller rækkehus

Hvis du har din egen miljøboks til farligt affald, bliver den hentet sammen med mad- og restaffald.

Har du dine beholdere stående inde på grunden, skal du sætte din miljøboks ved siden af din beholder til mad- og restaffald inden kl. 6 på tømmedagen. 

Kører du din beholder ud til skel, skal miljøboksen stå i nærheden af din beholder, så skraldemanden kan se den - men inde på din grund. 

Af sikkerhedsmæssige årsager, må miljøboksen ikke stå på fortovet. Skraldemanden tager miljøboksen med og sætter en ny tom boks til dig.

Bor du i etagebolig eller rækkehus med miljøskab

Hvis du bor i en bebyggelse med et miljøskab, skal du følge anvisningen på skiltene. Kontakt din vicevært, hvis du er i tvivl.

Andre muligheder

Du kan også aflevere dit farlige affald på genbrugsstationen.

Brug selvbetjeningsportalen

  • Se hvornår der bliver hentet affald på din adresse
  • Fortæl os hvis dit affald ikke er hentet
  • Vælg hvor tit din beholder til mad- og restaffald skal tømmes
    (hver uge eller hver 14. dag)
  • Bestil en anden beholderstørrelse

Hvad sker der med dit farlige affald

Du kan se, hvad der sker med dit farlige affald i filmen "Hvor bliver affaldet af".

  • Batterier
  • Elpærer og el-sparepærer
  • Elektronik, herunder postkort med lyd og batterier
  • Mobiltelefoner
  • Termometre
  • Keramik, porcelæn og stentøj
  • Spraydåser (både tomme og fyldte)
  • Gift til skadedyr
  • Kemikalier og olierester (også tom emballage)
  • Legetøj med batterier
  • Plantegift og gødning
  • Skrappe rengøringsmidler med orange faresymbol
  • Malingrester

HUSK:

Nogle af de produkter, som du bruger i hjemmet, er så skadelige, at selv små mængder kan ødelægge naturen og miljøet.

Derfor kalder vi det farligt affald, og det skal i den røde miljøboks.

  • Medicinrester (skal på apoteket)
  • Medicinemballage (skal til restaffald)
  • Kanyler (skal på apoteket)
  • Trykflasker (skal på genbrugsstationen)
  • Selvantændelige klude og væsker (skal på genbrugsstationen)
  • Spidse og skarpe genstande (skal på genbrugsstationen)
  • Fyrværkeri (brugt fyrværkeri skal til storskrald eller på genbrugsstationen - ubrugt fyrværkeri skal på genbrugsstationen)

Åbning af miljøboksen

Miljøboksen kan være vanskelig at åbne - af sikkerhedsmæssige grunde.

Pres på låget med begge håndflader og tag fat i den side, hvor du kan få fat i flapperne. 

Låget kan nu nemt vippes op.

Pakning af miljøboksen

Vær omhyggelig, når du pakker dit farlige affald, da det kan være skadeligt, hvis det ikke gøres rigtigt.

Pak affaldet i originalemballage, hvis du stadig har den. Ellers skal du pakke det ind i fx fryseposer eller syltetøjsglas med låg og tydeligt skrive, hvad der er i.

Skru låget på glasset godt fast og stil det oprejst, så indholdet ikke løber ud eller blandes.

Fold de tilhørende poser omkring affaldet og luk kassen omhyggeligt, så børn ikke kan komme til affaldet.

Miljøboksen må maks. veje 10 kilo.

Skriv navn og adresse på det klistermærke, som sidder på miljøboksen. Er dette ikke gjort, vil din miljøboks ikke blive hentet og tømt.

Afhentning af miljøboksen

Har du dine beholdere stående inde på grunden, skal du sætte din miljøboks ved siden af din beholder til mad- og restaffald inden kl. 6 på tømmedagen. 

Kører du din beholder ud til skel, skal miljøboksen stå i nærheden af din beholder, så skraldemanden kan se den - men inde på din grund. 

Af sikkerhedsmæssige årsager, må miljøboksen ikke stå på fortovet. Skraldemanden tager miljøboksen med og sætter en ny tom boks til dig.