Når kalenderen viser august, får borgerne i hovedstadsområdet endnu mere letbane, når Hovedstadens Letbane åbner de resterende 17 stationer. Dermed udgør Letbanen i alt 29 stationer – fordelt over en strækning på 28 kilometer. Den endelige dato meldes forventeligt ud op til sommerferien, skriver Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse i dag.
Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen har været helt fra begyndelsen og glæder sig over, at man nærmer sig en komplet Letbane.
- I Vallensbæk har mange allerede taget rigtig godt imod Letbanen. Det er en vigtig brik i, hvordan man nemt kommer til og fra storbyens tilbud, og jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at vi til sommer kan åbne endnu flere stationer til glæde for borgerne i Hovedstadsområdet, siger borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen.
Omfattende test før åbning
Siden åbningen af første etape er arbejdet fortsat på resten af strækningen, og projektet går senere på foråret ind i sin afsluttende testfase, hvor Letbanen bl.a. skal testkøres på den nordlige del af strækningen.
Du kan læse den fulde pressemeddelelse på dinletbane.dk

%20(1).jpg?crop=0%2c0%2c8590%2c4833&width=960)