Det fysiske Rejsekort lukker i to trin

Publiceret 27-05-2026

Mere end 3 millioner har skiftet til Rejsekort-appen og Basiskortet. Det fysiske Rejsekort lukkes nu trinvis den 28. maj i Jylland og på Fyn og derefter den 29. juni på Sjælland. Lukningen sker trinvis, fordi nogle få Basiskort billettyper bliver klar senere.

Mere end 3 millioner har skiftet til Rejsekort-appen og Basiskortet. Det fysiske Rejsekort lukkes nu trinvis den 28. maj i Jylland og på Fyn og derefter den 29. juni på Sjælland. Lukningen sker trinvis, fordi nogle få Basiskort billettyper bliver klar senere.

Det fysiske Rejsekort lukker nu i to trin. Det skyldes både, at nogle få Basiskort billettyper bliver klar senere. Samtidig er der omkring 300.000, der stadig rejser med det fysiske Rejsekort, hvor 70 % af dem bor på Sjælland, oplyser Rejsekortet i en pressemeddelelse.

- Derfor tilrettelægger vi nu lukningen, så den tager højde for, hvor flest rejsende endnu ikke har skiftet. På Fyn og i Jylland er sidste check ind den 28. maj, mens den på Sjælland og i alle DSB og GoCollective-tog er den 29. juni, siger Jens Willars, kundedirektør i Rejsekort & Rejseplan A/S

Dermed får du, hvis du har et anonymt Rejsekort, lidt ekstra tid til at få anskaffet et anonymt Basiskort, som kan det samme. De anonyme Basiskort kan du købe i udvalgte kiosker og butikskæden 7/11 fra slutningen af maj” 

Direkte besked til de rejsende

I en tid med forandringer for de rejsende i den kollektive transport, sender Rejsekort også direkte besked til kunderne i det omfang, det er muligt:

- Vi sender nu information ud til de rejsende om ændringerne og deres muligheder. Samtidig kontakter vi direkte de rejsende, der i dag bruger de billettyper, som bliver klar senere, så de ved, hvad de skal gøre, indtil den nye Basiskort billettype er klar, siger kundedirektør Jens Willars.

overblik

Hvornår lukker det fysiske Rejsekort?

28. maj er sidste check ind med det fysiske Rejsekort:

  • Jylland og Fyn: busser, lokaltog og letbaner

29. juni er det sidste check ind med det fysiske Rejsekort:

  • Sjælland, Lolland, Falster og Møn: busser, metro, lokaltog og letbane
  • DSB tog på tværs af landet og på Hyllie, Triangeln og Malmø C i Sverige
  • Jylland og Fyn: GoCollective-tog

29. juni markerer dermed det sidste check ind med det fysiske Rejsekort i hele Danmark. 

Se mere

rejsekort.dk/luk kan man se et overblik over, hvornår og hvor det fysiske Rejsekort lukker i ens lokale område.

Har man penge stående, når det fysiske Rejsekort lukker, indsættes beløbet automatisk på NemKonto.

Har man et Rejsekort Anonymt, skal man selv bede om at få pengene udbetalt.