Ønsker du mere viden om din KOL-sygdom?

Publiceret 02-01-2026

Vallensbæk Kommune tilbyder kursus til borgere med KOL. Du vil blive vejledt og få inspiration til, hvordan du bedst muligt kan klare de udfordringer, der kan opstå i hverdagen, når man har KOL.

Grafik af lunger

I januar starter vi et nyt KOL-kursus, hvor du møder en fysioterapeut, en sygeplejerske, en diætist og en ergoterapeut. De kan støtte dig i et leve et godt liv med en kronisk sygdom, og vil give dig den nyeste viden inden for bl.a. kost, motion og åndedrætsøvelser. Samtidig er der god mulighed for at udveksle erfaringer med andre borgere, der lever med KOL.

Tid og sted

Mandage d. 12/1, 19/1, 26/1, 2/2 og 9/2.
Kurset foregår i Vallensbæk Genoptræning kl. 14-15.

Som supplement til KOL-kursus tilbydes du også individuel vejledning hos sygeplejerske, vejledning hos klinisk diætist samt holdtræning ved fysioterapeut. Du kan læse mere om tilbuddet på kommunens hjemmeside under Sundhed og Forebyggelse (www.vallensbaek.dk).

Det er gratis at deltage i kommunens tilbud.

For tilmelding og yderligere information kontakt sygeplejerske Mia Fossberg på tlf.: 21 49 84 94 eller Center for Sundhed, Familie, Social og Fritid på tlf.: 47 97 41 30