Frost og sne har fået godt tag i Danmark i disse dage – også i Vallensbæk. Vintertjenesten arbejder på højtryk for at følge med, og der bliver både ryddet sne og saltet over hele kommunen.
Nogle borgere er tvunget til at tage meget tidligt afsted på arbejde for at nå frem i tide, og ikke alle når at få ryddet fortovet inden. Så giv gerne din nabo en hånd, hvis det kniber med at følge med i disse dage.
Ifølge vejrudsigten skulle vi få mere sne og frost i løbet af ugen, så der er god grund til at være ekstra opmærksom og forsigtig og vise hensyn til andre trafikanter.


