Belønning til de yngste skoleelever 

Publiceret 22-01-2026

Hele tre 0.-klasser på Vallensbæks skoler belønnet for deres indsats for trafiksikkerheden. 

0. B Egholmskolen får præmie
0. B på Egholmskolen var én af de tre 0.-klasser, der vandt en gavecheck på 1.000 kr.

Tirsdag tog borgmester Henrik Rasmussen rundt til de heldige skoleklasser for personligt at overrække dem hver en gavecheck på 1.000 kr. Pengene kommer fra en lokal trafiksikkerheds pulje og er en påskønnelse til lærere og elever for at have deltaget i skolestartskampagnen ”Børn på vej”. 

- De skal bruges til gynger! 
 - Vi kan bruge dem til at tage på tur! 
 - Vi vil have is! 
 
 Ideerne var mange, da borgmesteren på sin rundtur spurgte eleverne i de heldige klasser, 0.B på Egholmskolen, 0.-klassen på Gideonskolen og 0.Y på Vallensbæk Skole.  

Skolestartskampagnen ”Børn på vej” sætter hvert år i august fokus på skolebørns trafiksikkerhed. Mens ”Børn på vej”-plakater og politi ved skolerne minder bilisterne om at passe på skolebørn, får eleverne til opgave blandt andet at lave en trafikbog og deltage i en gå-prøve.  

Kampagnen opfordrer desuden forældre til at træne og tale trafik med deres børn, så de lærer selv at gå eller cykle til skole og træffe sikre valg i trafikken. 

0.Y på Vallensbæk Skole 0.Y på Vallensbæk Skole blev meget glade for at vinde præmien.

- Det er supervigtigt, at vi hjælper vores mindste elever til at kunne færdes trygt i trafikken. Både ved, at vi voksne passer på dem, og ved at forældre og lærer støtter dem i at blive selvhjulpne i trafikken. En tryg skolevej har høj prioritet i Vallensbæk, og det er også derfor, vi deltager i det fælleskommunale Vestegnens Trafiksikkerheds Råd (VTR), siger dagens glade giver, borgmester Henrik Rasmussen.  

Det er Rådet for Sikker Trafik, der står bag kampagnen. 234 klasser landet over har deltage, heraf hele 8 klasser er fra Vallensbæk Kommune.  

0.-klasse på Gideoen Skolen
Der var mange gode idéer til, hvad præmiepengene skulle bruges til i 0.-klasse på Gideon Skolen.