Så godt som hver eneste mandag formiddag mødes Allan Jensen på Korsagergård med en flok ’andre gamle mænd’, som han siger og afslører, at han med sine 70 år er en af de yngre deltagere i mandefællesskabet ’Den gode kammerat’.
- Jeg ser frem til det hver uge og planlægger ikke noget om mandagene, hvor vi skal mødes. Det er et lille fristed, fortæller han.
Allan Jensen har været en del af fællesskabet, siden det blev etableret for fem år siden. Tanken var at skabe et socialt netværk for ensomme, ældre mænd med hjælp fra gode kammerater i form af andre frivillige, ældre mænd, der havde overskud.
- Da jeg læste om det, syntes jeg, det så hyggeligt ud. Jeg følte mig overhovedet ikke ensom. Jeg har jo både kone og børn, og vi har venner, vi ser. Gammel var jeg jo nok blevet, men jeg tror nu, at vi mest er der for at have nogle andre, gamle mænd at snakke med, slår Allan fast.
Livet slog en kolbøtte
For Allans vedkommende ændrede tilværelsen sig drastisk, efter hans kone har haft to hjerneblødninger i løbet af de seneste ti år. Det vendte op og ned på det otium, de havde set frem til efter et langt arbejdsliv.
Fra at kunne alting selv havde Allans hustru pludselig akut brug for hans hjælp til det meste. Hun har stadig en del mén - fx går hun dårligt, døjer med svimmelhed og har svært ved at bruge den ene hånd. Så det meste af deres tid bliver nu tilbragt i hjemmet. Derfor nyder Allan, at han hver uge har en aftale med de gode kammerater i fællesskabet.
Inspiration til mere
De gode snakke undervejs på møderne har også inspireret til andre aktiviteter. Allan har nemlig genoptaget en gammel lidenskab; badminton, fordi én af de andre kammerater talte om det. I dag spiller han 3-4 og nogle gange 5 gange om ugen.
- Min kone siger nogle gange, ’skal du nu til badminton igen’. Men ja, ja, jeg synes jo, det er sjovt, griner han.