Kom til Aktiv Vinterferie

Publiceret 10-02-2026

Giv dine børn fede oplevelser i vinterferien

Gruppebillede af børn og voksne der gestikulerer vildt og laver sjov billeder.
Du kan blandt andet prøve at løbe på rulleskøjter med Vallensbæk Rulleskøjte Klub.

I uge 8 inviterer Vallensbæk Kommune igen til Aktiv Vinterferie – en uge med fokus på bevægelse, leg og fællesskab for børn og deres familier. 

Lokale foreninger byder ind med sjove og aktive oplevelser, hvor alle kan være med. Aktiviteterne henvender sig til børn i alle aldre og deres familier, og der er fokus på at have det sjovt – og måske prøve noget nyt. 

Alle aktiviteter er gratis og kræver ingen tilmelding. Foreningerne sørger for udstyr. Det eneste, man skal medbringe, er en flaske vand og indendørssko.