Trafikken omlægges ved vejarbejdet på Vejlegårdsvej - opdateret

Publiceret 26-08-2026

Vejarbejdet på Vejlegårdsvej er gået ind i en ny fase. Det betyder ændringer for både bilister, cyklister og fodgængere nord for S-banen, mens trafikafviklingen syd for S-banen fortsætter som hidtil.

Fra mandag den 24. august er trafikafviklingen omkring vejarbejdet på den sydlige del af Vejlegårdsvej ændret. Liselundsvej og Vejlesvinget er blevet genåbnet for trafik, mens Torbenfeldvej midlertidigt er spærret for biler.

Vejarbejdet på den sydlige del af Vejlegårdsvej har været i gang siden marts. I den forbindelse blev signalanlægget taget ud af drift, og Liselundsvej og Vejlesvinget blev spærret for biltrafik.

Brolægningsarbejdet i krydset er nu afsluttet, og belægningen er hærdet. Derfor kan trafikken igen ledes gennem hele krydset.

Det samlede vejarbejde er dog kun omkring halvt færdigt. Der mangler blandt andet at blive rettet op på nogle af cykelstierne og fortove, ligesom der skal laves ny belægning ved flere overkørsler.

Ændringer nord for S-banen

  • Liselundsvej og Vejlesvinget genåbner for trafik. Trafikanter skal være opmærksomme på vigepligten, da signalanlægget fortsat vil være slukket.
  • Trafikken vil fortsat blive afviklet i et spor nord for krydset og vil blive reguleret med et midlertidigt signalanlæg.
  • Torbenfeldvej spærres midlertidigt for udkørsel. Den eneste mulighed for at køre ud fra området bliver derfor via Liselundsvej.
  • Der opsættes venstresving forbudt ved udkørsel fra Liselundsvej for at skabe bedst muligt flow gennem krydset i den midlertidige situation. Det vil være muligt at køre nordpå via Vejlesvinget - Vejlegårdsparken - Egeskovvej.
  • Fodgængere og cyklister kan fortsat krydse ved Torbenfeldvej. De skal dog deles om pladsen på den nye cykelsti og fortovet på den østlige side af Vejlegårdsvej.
  • OBS: Busrute 143 og 144 forbliver omlagt via Vejlegårdsparken og Egeskovvej til vejarbejdet er afsluttet nord for krydset.

Trafikken syd for S-banen fortsætter som hidtil

Syd for S-banen vil Vejlegårdsvej fortsat være ensrettet i nordgående retning frem til Svenstrupvej.

Den sydgående biltrafik skal benytte omkørslen via Svenstrupvej, Tandrupvej og Risingevej.

Gaunøvej og Vemmetoftevej er midlertidigt spærret, og fodgængere og cyklister i begge retninger skal benytte cykelstien på den vestlige side af Vejlegårdsvej.

Vi beklager de gener, som vejarbejdet medfører, og takker for tålmodigheden. Vis gerne hensyn til både andre trafikanter og dem, der arbejder på stedet.