Støjende natarbejde på Søndre Ringvej

Publiceret 04-09-2025

Hovedstadens Letbane vil udføre støjende arbejde på Søndre Ringvej om natten i uge 37.

Når temperaturen svinger, er det vigtigt, at skinnerne på Letbanen kan udvide og trække sig sammen. Derfor har entreprenørerne for Hovedstadens Letbane planlagt en såkaldt spændingsudligning af skinnerne i uge 37.

Af hensyn til skinnernes temperatur er arbejdet planlagt som natarbejde mellem onsdag d. 10. september og fredag d.12. september i tidsrummet kl. 19:00-06:00.

Kortere perioder med støj

Arbejdet er delt op på 120 meter af skinnerne ad gangen, og det er primært den efterfølgende skinneslibning, der afslutter spændingsudligningen, som er støjende.

Entreprenøren forventer at kunne udføre 1-2 spændingsudledninger pr. nat og oplyser, at de nærliggende husstande samlet set kan opleve støj i op til to timer pr. nat.

Hovedstadens Letbane beklager de gener, arbejdet medfører.