Mosens Dag

Publiceret 01-09-2025

Hyggeligt familiearrangement for alle generationer med et væld af naturoplevelser og aktiviteter.

Trolden Tilde

 

Kom med, når vi inviterer til Mosens Dag 2025, i de smukke omgivelser i Vallensbæk Mose og prøv forskellige aktiviteter:

  • Byg insekthoteller eller undersøg søens krible-krabledyr med Dansk Naturfredningsforening
  • Prøv Vallensbæk Modelskibsklubs modelskibe ude i søen
  • Kast dig ud i lystfiskeri med Ishøj Sportsfiskerklub
  • Mærk suset, når Vallensbæk Vandskiklub tilbyder gratis prøveture
  • Lær at bruge naturens resurser til kunsthåndværk med Seniorhuset Korsagergård
  • Få gode madtips fra Madborgerskab

Du kan også spille naturbingo og vinde spændende præmier, prøve trækfærgen, eller stille op til motionsløb med ALOT.

Der er mulighed for at købe mad og drikke, inden vi til sidst går ned til Thomas Dambos trækæmpe Lille Tilde. Tilde har 9års fødselsdag, så vi synger fødselsdagssang, inden der er gratis boller og juice.

Tid og sted

Søndag den 7. september fra kl. 11-14.30 på Rendsagervej 5, 2625 Vallensbæk.

Mosens Dag arrangeres af Vallensbæk Kommune i samarbejde med I/S Vallensbæk Mose