Har du eller en af dine nærmeste en demenssygdom? Så kan Mental Stimulering være en hjælp til at styrke og vedligeholde de mentale funktioner. Nu starter et nyt forløb i Vallensbæk.
Torsdag den 23. oktober 2025 kl. 10.30–12.00 begynder holdet i daghjemmets lokaler, Højstruphave 10, 2665 Vallensbæk Strand. Herefter mødes deltagerne hver torsdag samme tid og sted.
Hvad er Mental Stimulering?
Mental Stimulering er en træningsmetode, der styrker hjernens funktion hos mennesker med let til moderat demens.
Gennem 14 sessioner af halvanden times varighed arbejder deltagerne i små grupper med målrettede aktiviteter, der er udviklet til at styrke, vedligeholde eller kompensere for de mentale funktionstab, som demenssygdommen medfører.
Metoden stammer fra England, hvor den kaldes Cognitive Stimulation Therapy (CST) – på dansk kognitiv stimulations-terapi. I Vallensbæk kalder vi den Mental Stimulering.
Praktisk information
- Holdstørrelse: 6–8 deltagere
- Start: Torsdag den 23. oktober 2025 kl. 10.30–12.00
- Sted: Højstruphave 10, stueetagen (daghjemmet), 2665 Vallensbæk Strand
Tilmelding
- Vibeke Gyldholm Hansen, demenskoordinator, tlf. 23 84 56 30
- Hanne Kjærsig, demenskoordinator, tlf. 51 54 60 24